Ghetto: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
m Robotassisteret flertydig: New York - Ændrede link(s) til New York City |
||
Linje 19:
Nogle ghettoer var åbne, så beboerne kunne gå på arbejde uden for området. Ghettoen i [[Lódz]], hvor [[Chaim Rumkowski]] var formand i Jøderådet, var derimod hermetisk lukket, og den eneste tilladte forbindelse med verden var [[post (forsendelser)|postblanketter]], hvor der stod: "Formand Rumkowski melder, at familien Det-og-det er i live og ved godt helbred." <ref>Mary Berg: ''Dagbok fra ghettoen'' (s. 153)</ref> Det lykkedes dog velstående jøder at undslippe Lódz-ghettoen ved at bestikke [[Gestapo]] eller ved at lade sig smugle ud i ligkister. Den jødiske kirkegård lå nemlig uden for ghettoen, og på vejen derhen blev kisterne åbnet, og flygtningene steg ud.<ref>Mary Berg: ''Dagbok fra ghettoen'' (s. 39)</ref> I Lódz var der på det meste 117 [[fabrik]]ker, værksteder og varehuse, der i [[1941]] indbragte over 16 millioner [[Reichsmark]], for det meste udbetalt af tyskerne som [[slave]]løn.<ref>Lucy Dawidowicz: ''The war against the Jews 1933-45'', Penguin books, 1975</ref>
Den officielle tyske fødevareration for ghetto-beboere var 184 kalorier pr. dag. Til sammenligning fik ikke-jødiske polakker en ration på 699 kalorier, mens en tysker blev tilkendt 2.613 kalorier pr. dag.<ref>Mary Berg: ''Dagbok fra ghettoen'' (s. 281)</ref> Den eneste fødevare, tyskerne tillod solgt frit i ghettoen, var små rådne, stinkende [[fisk]] omtalt som ''stinky'', der blev solgt for en zloty pundet. Basaren i Leszno-gaden solgte mange typer kød, men prisen på f.eks kylling var i maj [[1941]] 20 zloty pr. pund.<ref>Mary Berg: ''Dagbok fra ghettoen'' (s. 73)</ref> Der opstod hurtigt mangel på det meste i den afspærrede ghetto, og gammelt tøj blev vasket og farvet før omsyning. Det blev sagt, at farvestofferne blev [[kemi]]sk udvundet fra ghetto-murstenene.<ref>Mary Berg: ''Dagbok fra ghettoen'' (s. 150)</ref> I december 1941 fik jøderne i Warszawa-ghettoen besked om at indlevere al pelsværk til brug i tyskernes vinterfelttog. [[Miriam Wattenberg]] fortæller i sin dagbog under pseudonymet ''Mary Berg'' på forlaget L.B.Fischer i [[New York City|New York]] i februar [[1945]], at der 16.januar [[1942]] havde stået folk i lange køer i tre dage ved indsamlingsstederne for at indlevere pelse, som de først havde ødelagt ved at skære huller i eller barbere pelsværket ned. De modtog en gul kvittering, som de måtte betale en afgift på to zloty for. Tyskerne krævede ligefrem penge for at stjæle jødernes ejendele. Men de færreste pelse nåede frem til [[Østfronten]], da modstandsbevægelsen afbrændte tyskernes lager i Nalewki-gaden 31.<ref>Mary Berg: ''Dagbok fra ghettoen'' (s. 145 og 284)</ref>
En større del af Warszawa-ghettoens beboere var kristne, men fordi deres forældre eller bedsteforældre var jøder, blev de selv regnet som det. De følte sig helt fortabt, indespærrede uden nogen tilknytning til det jødiske fællesskab og i modsætning til jødiske unge. Mange unge kristne begik selvmord. Af ghettoens tre [[Kirke (bygning)|kirker]] blev kun den i Leszno-gaden brugt ved regelmæssige [[gudstjeneste]]r. [[Præst]]erne var også af jødisk herkomst. De kristne havde deres eget suppekøkken ved den halvt udbombede kirke ved "Jernporten", og suppen der blev regnet som bedre og billigere end ellers i ghettoen.<ref>Mary Berg: ''Dagbok fra ghettoen'' (s. 136-7)</ref>
| |||