Wikipedia

Stenografi: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Linje 4:
'''Stenografi''' (af [[græsk]] στενός, snæver, sammentrængt, og γράφειν, skrive) er en kunstskrift, der er flere gange kortere end den almindelige skrift, og som ved anvendelse af tilstrækkelig mange dels vedtagne, dels frit valgte forkortelser og vilkårlige tegn kan skrives så hurtig, at den kan benyttes til ordret gengivelse af det mundtlige foredrag.
 
Den mindre forkortede form af stenografi kaldes korrespondance- eller kortskrift, den mere forkortede (til gengivelse af taler) debat- eller ilskrift. Den nødvendige Korthed opnaas ved, at S. benytter de enklest mulige Skrifttegn, opstiller særlige Reglerregler for disses Forbindelseforbindelse til Ordord, og i Reglenreglen ogsaaogså anvender faststaaendefaststående Forkortelserforkortelser for en Deldel Ordord og Stavelserstavelser. Af det til Raadighedrådighed staaendestående Materialemateriale kan der til Dannelsedannelse af stenografiske Tegntegn benyttes enten de simpleste Træktræk af den alm.almindlige Skriftskrift, som da forbindes ved Hjælphjælp af Bindestregerbindestreger, der i de såkaldte vokalskrivende systemer faarfår Vokalbetydningvokalbetydning, eller de simpleste geometriske Elementerelementer, Punktetpunktet, den lige Linjelinje i forsk.forskellig Retningretning, Kredsenkredsen og Deledele af denne, der da forbindes umiddelbart. Derefter skelner man mellem Skriftskrift- eller grafiske og geometriske Systemersystemer. De nævnte Elementerelementer kan fordeles paapå forskellig Maademåde paapå Alfabetetsalfabetets Konsonanterkonsonanter og Vokalervokaler, og der kan tillægges Tegnenestegnenes Stillingstilling paapå, over ell.eller under Linjenlinjen, deres Størrelsestørrelse, Retningretning, Tryktryk osv.og så videre forskellig Betydningbetydning. Således er der opstået mange hundrede forskellige stenografisystemer. De fleste af disse er ganske vist atter opgivne eller glemte; men dog anvendes endnu en snes forskellige stenografisystemer, som har vist deres praktiske brugbarhed og derfor har vundet en større eller mindre udbredelse, og som hver for sig har deres fortrin, men ganske vist også deres mangler. Det almenanerkendte — end sige det ideelle — system er nemlig endnu ikke fremkommet og nås måske aldrig.
Saaledes er der opstaaet mange Hundrede forskellige Stenografisystemer. De fleste af disse er ganske vist atter opgivne eller glemte; men dog anvendes endnu en Snes forskellige Stenografisystemer, som har vist deres praktiske Brugbarhed og derfor har vundet en større eller mindre Udbredelse, og som hver for sig har deres Fortrin, men ganske vist ogsaa deres Mangler. Det almenanerkendte — end sige det ideelle — System er nemlig endnu ikke fremkommet og nås måske aldrig.
 
Opr.Oprindelig anvendtes S. særlig til ordret Gengivelse af Taler, men dette Maal naaedes og naas kun af forholdsvis faa, Fagstenograferne, der maa have visse Anlæg i saa Henseende, navnlig
hurtig og skarp Opfattelsesevne, stor manuel Færdighed cg alsidig Dannelse. Til dette Brug er Systemets Korthed det vigtigste, og selv Systemer, der ellers har væsentlige Mangler, ▼
af forholdsvis faa, Fagstenograferne, der maa have visse Anlæg i saa Henseende, navnlig
har vist sig at kunne gøre god Fyldest paa dette Omraade. — I den nyere Tid er S. mere og mere gaaet over til at blive et alm. anvendt Skriftsystem til Lettelse af alle Slags skriftlige Arbejder ▼
▲hurtig og skarp Opfattelsesevne, stor manuel Færdighed cg alsidig Dannelse. Til dette Brug
i det daglige Liv, og efterhaanden som Trangen til en saadan praktisk alm. Nytteskrift er vokset, er der ogsaa stillet større og større Krav til S.’s Nøjagtighed, Letlæselighed, Konsekvens og Letfattelighed. ▼
er Systemets Korthed det vigtigste, og selv Systemer, der ellers har væsentlige Mangler,
har vist sig at kunne gøre god Fyldest paa dette Omraade. — I den nyere Tid er S. mere
▲og mere gaaet over til at blive et alm. anvendt Skriftsystem til Lettelse af alle Slags skriftlige
Arbejder i det daglige Liv, og efterhaanden som Trangen til en saadan praktisk alm. Nytteskrift
▲er vokset, er der ogsaa stillet større og større Krav til S.’s Nøjagtighed, Letlæselighed, Konsekvens og Letfattelighed.
 
Det ældste Spor af S. findes i Grækenland. En 1883 fundet Marmorindskrift fra
Line 55 ⟶ 50:
 
Ogsaa i Frankrig er de geometriske Systemer næsten eneherskende. Det første
System, som her fik praktisk Betydning, var [[Jean Coulon de Thévenot|Coulon de Thévenots]]s (1782 og 1786), som ved at
skrive Vokalerne sammen med Konsonanterne blev Forbilledet for de senere fr.franske Systemersystemer.
Heldigere med sit Tegnvalg var dog [[Louis Félix Conen de Prépean |Conen de Prépéan]] (1813), hvis Systemsystem simplificeredes
1822 af [[Aimé Paris]] (1798-1866). 1884 føjede Senatsrevisor [[Prosper Guénin]]
(1843—1908) en Forkortelseslære til Aimé Paris’ opr. uforkortede System. I denne Form
repræsenteres Systemet af Société de sténographie Aimé Paris med Revue de st. som Organ. — Taylor’s
System overførtes 1792 paa Fransk af [[Pierre Bertin]] (1751—1819). Dette System ændredes
1827 af [[Hippolyte Prévost]] (1808-73), mangeaarig Chef for det fr. Kammers
Stenografbureau, hvis System yderligere forbedredes af Senatsrevisor Délaunay[[Albert Delaunay]] 1878
(1828—92). Prévost-Délaunay’s System benyttes af de fleste fr. Fagstenografer. Det har ikke forsk.
Trin, men kun een Skriftform, degré rapide. Organer: Association sténographique unitaire
og Tidsskriftet L’unité sténographique. Duployé’sÉmile SystemDuployés system (1867), der er yderst simpelt,
er dog det mest udbredte, særlig i det daglige Liv og i Skolerne i Frankrig og i de
fransktalende Lande. Organer: l’Institut Sténographique de France og Tidsskriftet Le Sténographe illustre.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Stenografi"