Udøvende magt: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Retter flertydigt link
Linje 3:
Dag-til-dag-affærerne kan være præcist reguleret af lovgivning, men ofte vil der for den udøvende magt være basis for skøn. Dette drejer sig f.eks. om politiets opgave med opretholdelse af den offentlige ro og orden; der findes ingen præcise regler for, hvornår noget er larm, og det er op til den enkelte politienhed at forvalte lovgivningen på området.
 
Den udøvende magt vil i [[parlamentarisk]]e systemer være underlagt [[regering]]en, i [[præsident]]ialsystemer vil den udøvende magt falde under [[Offentlig administration|administrationen]]en.
 
I Danmark, Norge, Sverige og andre [[Konstitutionelt monarki|konstitutionelle monarkier]] vil [[konge]]n (eller i Danmarks tilfælde, [[dronning (monark)|dronningen]]) være det ''formelle'' overhoved for den udøvende magt. Teknisk set udpeger kongemagten i disse systemer regeringslederen. Reelt udøver kongehuset dog ingen indflydelse på beslutningsprocessen.