Versionen fra 4. apr. 2014, 11:08 redigér Tostarpadius (diskussion \| bidrag) 50.902 edits + 7 kategorier ved hjælp af Hotcat ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 4. apr. 2014, 11:32 redigér fjern redigering Tostarpadius (diskussion \| bidrag) 50.902 edits →‎Intro Gå til næste forskel →
Linje 1: {{ibrug\|[[Bruger:Tostarpadius\|Tostarpadius]] ([[Brugerdiskussion:Tostarpadius\|diskussion]]) 4. apr 2014, 11:08 (CEST)}} [[Fil:Albert Ulrik Baath.jpg\|thumb\|Albert Ulrik Bååth.]] '''Albert Ulrik Bååth''' ([[13. juli]] [[1853]] i [[Malmö]]—[[2. august]] [[1912]] i [[Göteborg]]) var en [[Sverige\|svensk]] [[digter]]. Han var bror til [[Cecilia Bååth-Homberg]]. Bååth blev Student i Lund 1871, Dr. phil. 1884, var en Tid Lærer ved Folkehøjskolen »Hvilan«, studerede i Kbhvn som Tegnér-Oehlenschlägersk Stipendiat, blev 1891 ansat ved Göteborgs Museum og s. A. Docent i oldnordisk Litt. ved Göteborgs Højskole. Omtr. samtidig med at Strindberg med »Röda Rummet« og Fru Edgrén med »Ur lifvet« indledede den ▼ ~~studerede i Kbhvn som Tegnér-Oehlenschlägersk Stipendiat, blev 1891 ansat ved Göteborgs~~ realistiske Periode i sv. Litt., fremtraadte B. med sine første Digtsamlinger (1879 og 81). Han tilhører ogsaa Realismen i Kraft af sine Skildringers Sanddruhed og Ærlighed, men i hele ▼ ~~Museum og s. A. Docent i oldnordisk Litt. ved Göteborgs Højskole. Omtr. samtidig~~ sit Livssyn slutter han sig nærmere til sin Ven, V. Rydberg’s Idealisme; en varm Medfølelse for Livets Stedbørn, en Stræben efter at hæve dem, kendetegner hele hans Gerning. Han er en ▼ ▲med at Strindberg med »Röda Rummet« og Fru Edgrén med »Ur lifvet« indledede den ægte lyrisk Begavelse, og han synger helst om sin Hjemstavn Skaane, ikke mindst om den skaanske Almue. Af hans senere Digtning kan nævnes: »Vid allfarväg« (1884), »På gröna stigar« ▼ ▲realistiske Periode i sv. Litt., fremtraadte B. med sine første Digtsamlinger (1879 og 81). Han (1889), »Svenska toner« (1893) samt to større episke Digte »Marit Vallkulla« (1887) med Emne fra Hekseprocesserne i Dalarne og »Kärlekssagan på Björkebärga« (1892) om L. Wiwallius. B. har ▼ ~~tilhører ogsaa Realismen i Kraft af sine Skildringers Sanddruhed og Ærlighed, men i hele~~ desuden skrevet forsk. Afh. om oldnordisk Liv og Litt. og givet fortræffelige Oversættelser af de vigtigste Slægtssagaer. Som sit Hovedværk betragtede han selv »Wagner’s sagor« (6 Bd, 1903—04). ▼ ▲sit Livssyn slutter han sig nærmere til sin Ven, V. Rydberg’s Idealisme; en varm Medfølelse for ~~Livets Stedbørn, en Stræben efter at hæve dem, kendetegner hele hans Gerning. Han er en~~ ~~ægte lyrisk Begavelse, og han synger helst om sin Hjemstavn Skaane, ikke mindst om den~~ ▲skaanske Almue. Af hans senere Digtning kan nævnes: »Vid allfarväg« (1884), »På gröna stigar« ~~(1889), »Svenska toner« (1893) samt to større episke Digte »Marit Vallkulla« (1887) med Emne~~ ▲fra Hekseprocesserne i Dalarne og »Kärlekssagan på Björkebärga« (1892) om L. Wiwallius. B. har ~~desuden skrevet forsk. Afh. om oldnordisk Liv og Litt. og givet fortræffelige Oversættelser af~~ ▲de vigtigste Slægtssagaer. Som sit Hovedværk betragtede han selv »Wagner’s sagor« (6 Bd, 1903—04). == Kilder ==

A.U. Bååth: Forskelle mellem versioner