Cecilia Bååth-Holmberg: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Ny side!
 
Linje 1:
{{ibrug|[[Bruger:Tostarpadius|Tostarpadius]] ([[Brugerdiskussion:Tostarpadius|diskussion]]) 28. mar 2014, 17:26 (CET)}}
'''[[Fil:Cecilia Baath-Holmberg.jpg|thumb|upright|Cecilia Bååth-Holmberg''', f. i Malmö 1857, ]]
'''Cecilia Ulrika Laura Lovisa Bååth-Holmberg''' ([[1. marts]] [[1857]] i [[Malmö]] - [[30. juli]] [[1920]] i [[Stockholm]]) var en [[Sverige|svensk]] [[forfatterinde]], søster til [[A.U. Bååth]],
søster til [[A.U. Bååth]], svensk Forfatterinde,
 
gift med [[Teodor Holmberg]], i Forening med
Cecilia Bååth-Holmberg var gift med [[Teodor Holmberg]], i Forening med hvem hun (1876—1912) ledede Tärna
Folkehøjskole i Vestmanland, som blev en af de anseligste Højskoler i Sverige. Foruden sin
Virksomhed ved Højskolen har hun udfoldet en anselig Forfattervirksornhed i hist., litteraturhistorisk
anseligste Højskoler i Sverige. Foruden sin
og kulturhistorisk Retning. Af hendes Skr kan nævnes »Karl XV som enskild man, konung
Virksomhed ved Højskolen har hun udfoldet en
och konstnär« (1891), »G. Garibaldi« (1892), »Ch. Gordon« (1894), »Kampen för och emot
anselig Forfattervirksornhed i hist., litteraturhistorisk
negerslafveriet« (1896), »Bj. Bjørnson« (1885), »Frihetens sångarätt i Sverige« (1889), »Fr. v.
og kulturhistorisk Retning. Af hendes Skr
Schiller« (1905), »Vestmanland« (1904), »När seklet var ungt« (1897), »Skogsboda gård« (1902),
kan nævnes »Karl XV som enskild man, konung
»Morfars bok« o. fl. Adskillige af disse er udkomme i fl. Oplag og oversatte paa fremmede
och konstnär« (1891), »G. Garibaldi« (1892),
Sprog. Desuden har Fru B.-H. oversat en Del, saaledes af Drachmann, Jacobsen, Bjørnson o. fl.
»Ch. Gordon« (1894), »Kampen för och emot
Ved Siden af sin Virksomhed paa Højskolen og den af hende grundede Tärna Landhusholdningsskole
negerslafveriet« (1896), »Bj. Bjørnson« (1885),
har hun arbejdet særdeles virksomt for [[folkeoplysning]] i forskellig retning.
»Frihetens sångarätt i Sverige« (1889), »Fr. v.
Schiller« (1905), »Vestmanland« (1904), »När
seklet var ungt« (1897), »Skogsboda gård« (1902),
»Morfars bok« o. fl. Adskillige af disse er udkomme
i fl. Oplag og oversatte paa fremmede
Sprog. Desuden har Fru B.-H. oversat en Del,
saaledes af Drachmann, Jacobsen, Bjørnson o. fl.
Ved Siden af sin Virksomhed paa Højskolen og
den af hende grundede Tärna Landhusholdningsskole
har hun arbejdet særdeles virksomt for
Folkeoplysning i forsk. Retning.
 
== Kilder ==