Fredrika Bremer: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Linje 1:
{{ibrug|[[Bruger:Tostarpadius|Tostarpadius]] ([[Brugerdiskussion:Tostarpadius|diskussion]]) 4. apr 2014, 21:51 (CEST)}}
[[Fil:Fredrika Bremer 1849.jpg|thumb|Fredrika Bremer 1849.]]
'''Fredrika Bremer''' ([[17. august]] [[1801]] på gården Tuorla i [[Finland]]—[[31. december]] [[1865]] på gården Årsta i [[Södermanland]]) var en [[Sverige|svensk]] [[forfatterinde]].
Faderen, en af Finlands rigeste handelsmænd, forlod 3 år efter datterens fødsel sin finske ejendom og flyttede til Sverige, hvor han levede dels i [[Stockholm]], dels på godset Årsta et par kilometer derfra. I det stive hjem, hvor børnene holdtes i ærbødig afstand fra forældrene, voksede den lille Fredrika op med hovedet fuldt af urolige tanker og hjertet af stærke følelser, på kant med tilværelsen i det hele. Foruden i sin [[selvbiografi]] har hun i nogle af romanerne ''Hemmet eller familjesorger och -fröjder'' og ''Syskonlif'' givet livlige skildringer af sit barndoms- og ungdomsliv. Som voksen følte den begavede og virkelystne unge kvinde sig ikke tilfredsstillet af det indholdsløse liv i hjemmet og selskabskredsene; men da det ikke ansås for passende for unge piger af hendes stand at tage arbejde uden for hjemmet, blev hun i al hemmelighed forfatterinde. [[1828]] udkom hendes første bog, ''Teckningar ur hvardagslifvet'', der efterfulgtes af en række [[romaner]] under samme fællestitel: ''Presidentens döttrar'' (1834), ''Nina'' (1835), ''Grannarne'' (1837), som almindeligt anses for hendes bedste bog
(på [[Dansk (sprog)|dansk]] med titel ''Nabofamilierne'').
Omtrendt samtidig med, at [[fru Gyllembourg]] i [[Danmark]] begyndte at skildre den dannede [[middelklasse]]s liv, gjorde Fredrika Bremer det samme samfundslag til genstand for sine skildringer. Fredrika Bremers opfattelse er elskværdigere, hendes fortællemåde mere [[humoristisk]]; navnlig beundrer hendes landsmænd den "äkta svenska lokalfärgen" i skildringerne. Overalt i den gotisk-germanske verden, i [[Amerika]] ikke mindre end i [[Europa]], vandt hendes bøger en udbredelse, som ingen svensk bog, end ikke ''[[Frithiofs saga]]'' havde opnået. Selv udvikledes hun gennem denne forfattervirksomhed, gennem hvilken hun arbejdede på at klare sig sin egen livsopfattelse og bringe den harmoni ind i tilværelsen, hun sukkede efter. Efter [[1840]] syslede hun mere og mere med religiøse spørgsmål, drevet dertil lige så meget af sin higende intelligens som af sin varme følelse. [[David Strauss|Strauss]]' ''Jesu liv'' og den derved fremkaldte bevægelse i Sverige bragte hende til at skrive ''Morgonväkter'' (1843), der indeholder hendes alt andet end
Aldrig "færdig", altid søgende efter "väckelser till ny utveckling" begyndte hun i sit 48. år en række vidtløftige rejser. Et helt år opholdt hun sig i [[København]], hvor hun sluttede venskab med mange fremragende personligheder, således [[H.C. Ørsted]], [[Ingemann]], [[H.C. Andersen]] og mange flere. Over [[England]] drog hun til [[Amerika]]. Overalt havde hendes bøger skaffet hende venner, der længtes efter at gøre hendes personlige bekendtskab; i [[Nordamerika]], hvor hun færdedes i to år, omgikkes hun blandt andre [[Longfellow]] og [[Lowell]], [[Emerson]] og [[H.W. Beecher]]. Skildringen af denne rejse udkom [[1853]] i 3 bind under titel ''Hemmen i nya verlden'' og bringer en rigdom af iagttagelser, især af de sociale forhold, ikke mindst kvindernes stilling. Nogle år efter udsendte hun, vel vidende, at hun derved satte hele sin popularitet på spil, romanen ''[[Hertha]]'', et indlæg for kvindens ret til selvstændig udvikling. Den blev modtaget med skarp kritik, både fordi den hørte til den efter datidens æstetik absolut forkastelige "tendensdigtning", og fordi dens tendens var samfundsfarlig. Forsvarere fandt den dog også, og Sverige fik således sin kvindesagsdebat få år efter den danske [[Clara-Rafael-fejde]].
Midt under Striden tiltraadte B. sin anden store Rejse, der gik over Schweiz til Italien, det hellige Land, Tyrkiet og Grækenland
| |||