Fredrika Bremer: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 1:
{{ibrug|[[Bruger:Tostarpadius|Tostarpadius]] ([[Brugerdiskussion:Tostarpadius|diskussion]]) 4. apr 2014, 21:51 (CEST)}}
[[Fil:Fredrika Bremer 1849.jpg|thumb|Fredrika Bremer 1849.]]
'''Fredrika Bremer''' ([[17. august]] [[1801]] på gården Tuorla i [[Finland]]—[[31. december]] [[1865]] på gården Årsta i [[Södermanland]]) var en [[Sverige|svensk]] [[forfatterinde]].
Line 10 ⟶ 9:
Aldrig "færdig", altid søgende efter "väckelser till ny utveckling" begyndte hun i sit 48. år en række vidtløftige rejser. Et helt år opholdt hun sig i [[København]], hvor hun sluttede venskab med mange fremragende personligheder, således [[H.C. Ørsted]], [[Ingemann]], [[H.C. Andersen]] og mange flere. Over [[England]] drog hun til [[Amerika]]. Overalt havde hendes bøger skaffet hende venner, der længtes efter at gøre hendes personlige bekendtskab; i [[Nordamerika]], hvor hun færdedes i to år, omgikkes hun blandt andre [[Henry Wadsworth Longfellow|Longfellow]] og [[James Russell Lowell|Lowell]], [[Ralph Waldo Emerson|Emerson]] og [[Henry Ward Beecher|Beecher]]. Skildringen af denne rejse udkom [[1853]] i 3 bind under titel ''Hemmen i nya verlden'' og bringer en rigdom af iagttagelser, især af de sociale forhold, ikke mindst kvindernes stilling. Nogle år efter udsendte hun, vel vidende, at hun derved satte hele sin popularitet på spil, romanen ''[[Hertha]]'', et indlæg for kvindens ret til selvstændig udvikling. Den blev modtaget med skarp kritik, både fordi den hørte til den efter datidens æstetik absolut forkastelige "tendensdigtning", og fordi dens tendens var samfundsfarlig. Forsvarere fandt den dog også, og Sverige fik således sin kvindesagsdebat få år efter den danske [[Clara Raphael|Clara-Raphael-fejde]].
 
Midt under Striden tiltraadte B. sin anden store Rejse, der gik over [[Schweiz]] til [[Italien]], det [[det hellige Landland]], [[Tyrkiet]] og [[Grækenland]] og varede i 5 år. Hun studerede især de religiøse dorhold, levede i længere Tidtid i de frifrie Menighedermenigheder i Schweiz, bl.blandt Valdenserne[[valdenserne]] i Norditalien, i et Nonnekloster[[nonnekloster]] i [[Rom]], men intet af disse samfund tilfredsstillede hende helt. Hendes ideal var en kirke, "hvor [[Fénélon]] og [[Channing]], [[Hildebrand]] og [[Luther]], [[Washington]] og [[Vinet]], [[Brigitta]] og [[Florence Nigthingale]] kunde lovsynge sammen, og hvorfra hverken [[Lao-tse]], [[Zoroaster]], [[Buddha]], [[Sokrates]] eller [[Spinoza]] var udelukkede". Efter hjemkomsten i [[1861]] udgav hun sin skildring af rejsen, ''Lifvet i gamla verlden'' i 6 dele. Sine sidste år tilbragte hun mest i Stockholm, optaget af [[filantropisk]] virksomhed. Hun havde den glæde at se de fleste af de krav, hun havde stillet på kvindernes vegne, opfyldte, før hun døde, således kvindens myndighed, adgang til højere undervisning og så videre. Beundringen for Fredrika Bremers ædle personlighed og ideale virken har været i stadig stigen, ikke mindst hos Sveriges kvinder; i hundredåret for hendes fødsel lod [[Svenska Akademien]] præge en [[medalje]] til hendes ære.
disse Samfund tilfredsstillede hende helt. Hendes Ideal var en Kirke, »hvor Fénélon og Channing, Hildebrand og Luther, Washington og Vinet, Brigitta og Florence Nigthingale kunde
lovsynge sammen, og hvorfra hverken Lao-tse, Zoroaster, Buddha, Sokrates ell. Spinoza var udelukkede«. Efter Hjemkomsten 1861 udgav hun sin Skildring af Rejsen, »Lifvet i gamla
verlden« i 6 Dele. Sine sidste Aar tilbragte hun mest i Sthlm, optaget af filantropisk Virksomhed. Hun havde den Glæde at se de fleste af de Krav, hun havde stillet paa Kvindernes
Vegne, opfyldte, før hun døde, saaledes Kvindens Myndighed, Adgang til højere Undervisning o. s. v. — Beundringen for Fr. B.’s ædle Personlighed og ideale Virken har været i stadig
Stigen, ikke mindst hos Sveriges Kvinder; i Hundredaaret for hendes Fødsel lod »Svenska Akademien« præge en Medaille til hendes Ære.
 
== Kilder ==