Kvælstoffiksering: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
m tilføjet {{kilde mangler}}
Linje 3:
I naturen udføres kvælstoffiksering af et antal forskellige [[mikroorganismer]], som f.eks. [[actinomycet]]er og [[cyanobakterier]]. Planter kan ikke udføre kvælstoffiksering selv, men mange højere planter har skabt [[symbiose]]r med kvælstoffikserende mikroorganismer. De bedst kendte er bælgplanter såsom [[Kløver|Kløver (''Trifolium'')]], der danner knolde på rødderne, hvor de huser bakterier, der danner brugbare kvælstofforbindelser. På den måde bliver bælgplanterne selvforsynende med kvælstof, men da de taber en hel del via utætheder i rodsystemet, gøder de også deres nærmiljø. Der er dog også planter i andre familier, der har tilsvarende symbioser (se nedenfor). Endelig har visse [[lav (symbiotisk organisme)|laver]] dannet symbiose med kvælstoffikserende cyanobakterier.
 
Siden [[Justus von Liebig]]s opfindelse af kunstgødning (se [[urea]]) har man kendt til kunstig kvælstoffiksering. Fremstilling af kvælstof[[gødning]] er i dag så omfattende, at den udgør den væsentligste kilde til kvælstoffiksering i hele [[biosfære]]n{{kilde mangler}}.
 
== Kvælstoffikserende mikroorganismer ==