Stenografi: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 33:
forandringer, medens et mindretal — hvoriblandt særlig østrigerne — holdt på den ældre form. [[1921]] fandt dog atter en sammensmeltning sted.
 
[[1841]] udgav [[Wilhelm Stolzes|Stolze]] en stenografi, særlig med det Maal for Øje, at den skulde kunne blive alm. Brugsskrift. Dette System vandt stor udbredelse, særlig i [[Nordtyskland]], indtil det [[1897]] gik op i ''Einigungssystem Stolze—Schrey''. Det benyttedes dog længe i den preussiske Landdag og den tyske Rigsdag i en af [[Gustav Steinbrink|Steinbrink]] ændret form, samt i flere andre parlamenter. Af andre systemer, der følger de af Gabelsberger og Stolze angivne principper, må nævnes [[Carl Faulmann|Faulmanns]] ''Phonographie'' (1875) i Østrig, [[August Lehmann|Lehmanns]] ''Stenotachygraphie'' (1875), og frem for alt [[Ferdinand Schrey|Schreys]] [[1887]]. Sidstnævnte stenografis tilhængere enedes 1897 med største delen af stolzeanerne om et fællessystem, ''Vereinfaehte deutsche Stenographie'', der blev enerådende i det tysktalende [[Schweiz]] og det mest udbredte i Nordtyskland; det er overført på mange andre sprog og anvendes dels udelukkende, dels ved siden af andre systemer i en række parlamentariske forsamlinger.
1841 udgav Stolze en S., særlig med det Maal for Øje, at den skulde kunne blive alm. Brugsskrift. Dette System vandt stor
Udbredelse, særlig i Nordtyskland, indtil det 1897 gik op i »Einigungssystem Stolze—Schrey« (se Stolze og Schrey). Det benyttedes dog længe i
den preuss. Landdag og den tyske Rigsdag i en af Steinbrink ændret Form, samt i fl. a. Parlamenter. Af andre Systemer, der følger de af
Gabelsberger og Stolze angivne Principper, maa nævnes Faulmann’s Phonographie (1875) i Østerrig, Lehmann’s Stenotachygraphie (1875),
og frem for alt Schrey’s 1887. Sidstnævnte S.’s Tilhængere enedes 1897 med største Delen af Stolzeanerne om et Fællessystem, »Vereinfaehte
deutsche Stenographie«, der nu er eneraadende i det tysktalende Schweiz og det mest udbredte i Nordtyskland; det er overført paa mange
andre Sprog og anvendes dels udelukkende, dels ved Siden af andre Systemer i en Række parlamentariske Forsamlinger.
 
[[1850]] udgav [[Leopold Arends|Arends]] en stenografi, der gik en ny vej, idet han skriver vokalerne udtrykkelig. Andre vokalskrivende systemer er udgivne blandt andet af [[Heinrich Roller|Roller]] [[1875]], [[Julius Brauns|Brauns]] 1888, [[August von Kunowski|brødrene]] [[Felix von Kunowski|Kunowski]] [[1893]], [[Karl Scheithauer|Scheithauer]] [[1896]]. [[1898]] sluttede en del af de vokalskrivende systemer sig sammen om Kunowskis ''Nationalstenographie'', der er yderst simpel og let at lære; den har den ejendommelighed, at vokalerne betegnes ved nedstreger, der alle ender lige, medens konsonanterne betegnes ved opstreger, der til dels begynder med buer, som da sammensmeltes med den forudgående vokals slutningstræk.
1850 udgav Arends en S., der gaar en ny Vej, idet han skriver Vokalerne udtrykkelig. Andre »vokalskrivende« Systemer er udg. bl.
a. af Roller 1875, J. Brauns 1888, A. & F. Kunowski 1893, Scheithauer 1896. 1898 sluttede en Del af de vokalskrivende
Systemer sig sammen om Kunowski’s »Nationalstenographie«, der er yderst simpel og let at lære; den har den Ejendommelighed, at
Vokalerne betegnes ved Nedstreger, der alle ender lige, medens Konsonanterne betegnes ved Opstreger, der til Dels begynder med Buer,
som da sammensmeltes med den forudgaaende Vokals Slutningstræk.
 
Fra 1906—24 har der været ført Forhandlinger mellem Repræsentanter for de forsk. (i alt 11) tyske Stenografiskoler, i de senere Aar