Attentatet i Sarajevo: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Knud Winckelmann, fjerner ændringer fra 46.32.51.223 (diskussion | bidrag)
Linje 11:
{{Citat|Kun i eftertidens fortolkning og frem for alt ved udarbejdelsen af den særlige målrettethed og symbolværdighed kom det dertil, at den ... 28. juni, [[Sankt Vitus]]-dag, årsdagen for det serviske nederlag mod osmannerne på Solsortesletten (Amselfeld) i 1389, blev fremstillet som en særlig provokation. Men også i den sammenhæng rådede tilfældet og ikke langfristet eller subtil planlægning, for da man fastlagde tidspunktet for XVI korps' manøvrer var det kun årstiden og troppernes uddannelsesgrad, der var udslagsgivende.|[[Manfried Rauchensteiner]]|''Der Tod des Doppeladlers: Østrig-Ungarn und der Erste Weltkrieg'', 1997<ref>Manfried Rauchensteiner: ''Der Tod des Doppeladlers: Østrig-Ungarn und der Erste Weltkrieg.'', Styria Verlag, Graz/Wien/Köln 1997. ISBN 3-222-12116-8, S. 64</ref>}}
 
Den af von Rauchensteiner omtalte "fortolkninger i eftertiden", som fremkom efter verdenskrigen gik ud på at Sankt Vitus-dag netop i [[Wien]] var kendt som "helligdag" for serberne, og at besøget i den kort forinden annekterede provins på denne dag, selv hvis den ikke var tænkt som provokation, trods det faktisk udgjorde en særlig ydmygelse – eller i modsat fald kunne ses som særlig anledning til at slå et slag mod det fremmede herredømme. chips og colaAfAf en skrivelse fra sekretæren for det k.u.k. gesandtskab i Beograd, Ritter von Storck, til udenrigsministeren grev [[Leopold Berchtold]] af [[29. juni]] [[1914]] fremgår det, at de østrig-ungarske myndigheder var særdeles velorienterede om omfanget af de i månederne forud planlagte omfangsrige festligheder i Serbien i anledning af 525 årsdagen for slaget på Solsortesletten.<ref>''Østrigisch-ungarisches Rotbuch. Diplomatische Aktenstücke zur Vorgeschichte des Krieges 1914. Volksausgabe.'' Manzsche k. u. k. Hof-Verlags- und Universitäts-Buchhandlung, Wien 1915, Dok. 1, S. 8</ref>
 
Imidlertid havde der allerede tidligere været attentater mod højtstående repræsentanter for dobbeltmonarkiet, som ikke havde været afhængige af, at disse personer havde optrådt på en bestemt dato og i betragtning af attentatfolkenes omhyggelige planlægning af attentatet, havde de sikkert også slået til på en knap så symbolsk dato, så det ikke var på grund af provokationen, hvis den eksisterede, at attentatet blev gennemført.<ref>Manfried Rauchensteiner: ''Der Tod des Doppeladlers: Østrig-Ungarn und der Erste Weltkrieg''. Styria Verlag, Graz/Wien/Köln 1997. ISBN 3-222-12116-8, S. ??</ref>