Patent: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m mellemrum
Linje 16:
Patent er som udgangspunkt en territorial, dvs. national kopieringsbeskyttelse, der kun gælder for én enkelt jurisdiktion. Et dansk patent giver derfor kun en eneret på implementeringen af en idé eller et produkt i Danmark (dog ekskl. Grønland og Færøerne, se Patentloven, LBK nr 91 af 28/01/2009, se officiel note 2) ).
 
Der findes en række internationale konventioner[[konvention]]er, der samordner forskellige landes patentlovgivning, og derfor gør opnåelse af patent i flere lande lettere. Der findes ikke et egentligt verdenspatent – patent skal opnås i hvert enkelt land. Dog kan man indlevere en international ansøgning (PCT- eller WO-ansøgning), som efter senest 30/31/32 mdr. skal videreføres som nationale ansøgninger, og dermed kan valg af lande og udgifter udskydes, således at opfindelsen i mellemtiden har kastet penge af sig eller på anden vis vist sit værd. En PCT-ansøgning kunne fra 1. juli 2010 designeres og videreføres i Grønland, mens Færøerne endnu ikke har denne mulighed.
 
Nogle lande tillader dog regionale ansøgninger, såsom medlemsstaterne i [[Den Europæiske Patentkonvention]] (EPC), herunder Danmark. En fælles Europæisk ansøgning (EPC- eller EP-ansøgning) kan indleveres ved den [[fælleseuropæiske patentmyndighed]] (EPO). Ansøgningen behandles centralt i EPO, og når der udstedes patent, skal dette valideres (bringes til gyldighed) i de enkelte medlemslande, som er interessante for patenthaver.
 
Indenfor rammerne af det eksisterende EP -patent arbejdes på et [[fælleseuropæisk patent]], hvor man i EP patentet ikke længere behøver at vælge hvert land separat. Europaparlamentet har vedtaget dette 11. december 2012, men en nationale ratifikationer udestår.
 
Andre regionale ansøgninger omfatter lande i Eurasien (EA), Afrika: (ARIPO, OAPI), Arabiske lande: GCC.