Nices historie: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Lovende |
m Tilføjet indledning |
||
Linje 1:
'''Nices historie''' er præget af især to forhold. Først og fremmest har [[Nice]] altid været en grænseby, og den har derfor gennem historien været underlagt forskellige stater; siden middelalderen har den skiftevis været [[Provence|provençalsk]], [[Savoyen|savoyardisk]], [[Kongeriget Italien|italiensk]] og [[Frankrig|fransk]].<ref>Luc Thevenon, ''Nice, cité d'histoire, ville d'art'', Nice, Serre, 1993, ISBN 978-2-86410-195-6</ref> I det seneste århundrede har byen dertil oplevet en
[[Fil:Scrutin annexion nice.jpg|thumb|Afstemningen om Nices tilbagevenden til Frankrig]]
De første spor af noget der ligner menneskelig tilstedeværelse i det område, der i dag omfatter Nice, er fra for 400.000 år siden,
hvor man har fundet spor efter beboelse af Homo Heidelbergensis, som var en af forfædrene til Homo Sapiens. Den første reelle
menneskelig tilstedeværelse skal man imidlertid frem til omkring år 1.000 f.Kr. for at finde, da dels stammer fra Ligurien i det
nuværende norditalien og keltiske stammer fra nord ankommer til området. De bliver efterfulgt af grækere omkring år 550 f.Kr. og
romere i 154 f.Kr. Romerne blev siddende i omkring 400 år i den provins de kaldte Alpes Maritimae. Romerne forlod området cirka på samme
tid, da kristendommen blev indført i slutningen af det 3 århundrede.
Igennem det meste af middelalderen blev Nice gentagne gange plyndret af røverbander der dels kom fra Norditalien og dels kom sejlende
fra Mellemøsten. Til at forsvare sig mod dette bad indbyggerne om hjælp fra greven af Provence og efterhånden lykkedes det at skabe
fred i området og Nice begyndte at udvikle en egen kulturel identitet. Grevskabet Provence var imidlertid dårligt ledet, hvilket
medførte at indbyggerne i Nice fik det ordnet sådan at det i stedet var hertugen af Savoyen, der stod for beskyttelsen. Dette skete ved
en traktat der blev underskrevet 27. september 1388 ved klosteret Saint Pons og gjorde Nice til en del af Grevskabet Savoyen.
I de følgende år var Nices historie atter præget af ufred, idet byen nu var Savoyens østlige forpost mod Frankrig, som havde territoriale
ambitioner i Italien og desværre ligger Nice på en af bedste adgangsveje dertil. Savoyarderne erkendte dette forhold og udbyggede
befæstningerne i og omkring Nice, dette gjorde at flere franske forsøg på at overtage byen mislykkedes. Desværre led indbyggeerne
voldsomt under disse belejringer. Nice var flere gange besat af franske tropper, men det lykkedes først Frankrig at indlemme Nice
fuldstændigt senere.
Ved den anden parisertraktat i 1815 blev det besluttet at lægge republikken Genova ind under Kongedømmet Sardinien, som Savoyen nu var
blevet en del af. Dette betød at Nice ikke længere var den eneste havneby i kongeriget og i 1853 mistede havnen endvidere sin status
som frihavn, hvilket tvang økonomien i området i knæ. En ting der gjorde, at der dog var en vis aktivitet i byen, var at rige englændere
havde fået øjnene op for Nices kvaliteter som feriested og at Rusland havde lejet den nærliggende Villefranche bugt som flådehavn. Nogen
rig by var Nice dog ikke på dette tidspunkt.
I 1860 kom Nice tilbage til Frankrig efter en handel mellem Napoleon 3. og den piemontesiske premierminister grev Cavou. Det mest synlige
resultat af dette blev anlæggelsen af en jernbane langs kysten fra den italienske grænse og hele vejen til Paris. Dette medførte at de
engelske turister, der var begyndt at komme til området i 1850'erne, ligesom andre nu havde nemmere ved at komme dertil. Og man begyndte
herefter at opføre hoteller og restauranter, der kunne servicere disse turister.
Efter indlemmelsen i Frankrig har byen forsøgt at overleve som en handels- og turistby, dette har budt på såvel op- som nedture, bl.a.
var de to verdenskrige hårde for turisterhvervene, men i dag blomstrer Nice som en turistby, der bl.a. huser den tredje meste travle
lufthavn og det næsthøjeste antal hotelsenge i Frankrig.
== De første bosættere ==
| |||