Hadsunds historie: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Sorenhk (diskussion | bidrag) m →Byens navn: udbygges |
Sorenhk (diskussion | bidrag) →Industribyen (1970-1985): Udbygger |
||
Linje 99:
I Hadsund udløses befrielsensbudskabet i [[BBC]] den [[4. maj]] [[1945]] om aftenen samme tid begejstring som i rasten af landet. De illegale grupper blev alarmeret og bevæbnet og rykkede ud ved daggry den 5. maj i hele egnen for at anholde landssvigerne. De anholdte i lokalområdet blev bragt til [[realskole]]n i Hadsund og senere til salen på Møllers Hotel på [[Storegade (Hadsund)|Storegade]]. <ref>''"Hadsund fra ladestad til industriby"'' s. 155-166</ref>
== Industribyen (1970-
[[Fil:Hadsund 1980.jpg|thumbnail|left|Hadsund omkring 1980.]]
I [[1970]] bliver Hadsund et egnscenter efter [[Kommunalreformen (1970)|Kommunalreformen]] i 1970. Det betød store omvæltninger for mange af de gamle sognekommuner. For Hadsund betød det at [[Als Kommune]] blev sammenlagt med [[Hadsund Kommune (1937-1970)]] og en lille del af [[Falslev-Vindblæs Kommune]]. Den nye havde 9.500 indbyggere.<ref>''Hadsund fra ladestad til industriby''. S. 118</ref>
Linje 107:
I [[1960'erne]] var man begyndt at tage de første skrid i den industrielle udvikling af Hadsund. I 1970'erne var man i gang med at få byen etableret som industri. Det galt nu om af fastholde og etablere industrier. I løbet af de de næste fire år blev der etableret hele 7 virksomheder i Hadsund.<ref>''Hadsund fra ladestad til industriby''. S. 193.</ref>
Den voksende industri krævede også ordentlige muligheder for transport til og fra Hadsund. Efter jernbanen blev nedlagt, havde
I [[1976]] blev den gamle Hadsundbro erstattet af en ny klapbro. Samme år blev Hadsund Butikscenter indviet. Det var indrettet i [[Brdr. Johan & Axel Hornbechs]] gamle marmeladefabriks bygninger der blev bygget i [[1898]]. Den [[9. december]] [[1974]] flyttede virksomheden ud i industrikvarteret Hadsund Nord.<ref name="autogeneret2"/>▼
landevejstrafikken også fået en væsentlig større betydning end tidligere. Det gjaldt både persontransport med busser og godstransport med lastbiler. De centrale gader i Hadsund var ikke bygget til at tage alt den tunge trafik, så efter at jernbaneskinnerne var taget op ved stationen og nordpå, anlagde man en ny [[omfartsvej]] på det tidligere jernbaneareal sydøst om byen fra broen og frem til Alsvej lige nordøst for Sindholt.<ref>H. Dahlerup: Mariager Kloster og Bys Historie. 1882. S. 207</ref>
Men det største problem i mange år havde trods alt været den gamle Hadsundbro. Den bød industrien uacceptable transportforhold mod syd. Den [[1. maj]] [[1973]] vedtog [[Folketinget]] endeligt broprojekt som blev fremlagt i 1972. I 1974 skrev [[Vejdirektoratet]] en kontrakt med borgmester [[Tage Jespersen]] om anlæggelse af en ny bro. Prisen var 32,4 [[million]]er [[Danske kroner|DKK]]. Allerede to måneder senere i juli 1974, påbegyndte man byggeriet af den nye bro.<ref>''Hadsund fra ladestad til industriby''. S. 196</ref>
▲I [[1976]] blev den gamle
I [[1984]] blev der etableret et [[vandrerhjem]] i byen. I [[1990]] blev størstedelen byens hovedgade Storegade lavet om til [[gågade]].<ref>''Hadsund fra ladestad til industriby''. S. 201</ref>
== 100-års jubilæum (1954) ==
| |||