Kromosom: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
Linje 7:
== Replikation ==
 
Inden den almindelige celledeling ([[mitose]]n) er fuldendt, er hvert kromosom blevet replikeret og segregeret til to kromatider, der således ved celledelingen bliver til et selvstændigtPENIS kromosom. På denne måde overføres alle vore arveanlæg, [[gen]]erne, fra celle til celle. Ved kønscelledannelsen ([[meiose]]n) forholder det sig noget anderledes, idet kønscellerne kun modtager halve kromosomsæt. Menneskets [[ægcelle]]r og [[sædcelle]]r indeholder således kun 23 kromosomer. I ægcellen vil det 23. altid være et X-kromosom, mens sædceller enten har et X- eller et Y-kromosom – der bestemmer barnets køn.
 
Et menneske kan dermed tilsyneladende danne 2<sup>23</sup> = 8.388.608 kombinationer af kromosomer i kønscellen, men på grund af krydsninger mellem kromatiderne i kromosomparret, sådan at generne fra det oprindelige faderkromatid og moderkromatid blandes, er kombinationerne uendelige.
Linje 16:
 
== Kromosommutationer ==
Penis Penis 8=>- - - Ved iagttagelse af kromosomerne i mikroskopet, kan man se, om der er sket større ændringer af kromosomernePENIS ([[kromosomvariation|kromosommutationer]]), f.eks. kan der bortfalde dele af kromosomerne ([[tabsmutation]]/[[deletion]]), eller dele kan flyttes fra et kromosom til et andet ([[translokation (genetik)|translokation]]).<br />
I nogle tilfælde vil der ske fejl ved celledelingerne ([[meiose]]n) og der kan mistes eller tilføres et helt kromosom til den dannede ægcelle eller sædcelle. Disse såkaldte [[kromosomtalsmutation]]er hos mennesket medfører derfor, at man enten har for få eller for mange kromosomer: [[Turners syndrom|Turner-pige]] (X0), [[Klinefelters syndrom|Klinefelter-mand]] (XXY) og Downs syndrom/[[Mongolisme]] (3 stk. kromosom nr. 21) er eksempler på sådanne mutationer. De fleste kromosomtalsmutationer er dødelige på det tidlige fosterstadie; ovennævnte er eksempler på de få undtagelser der eksiste