Myanmar: Forskelle mellem versioner

Burma var et uavhengiguafhængigt rikerige påi [[1800-tallet]] framfrem til det bleblev innlemmetindlemmet i det [[Britiske imperietimperium]] og underlagt India[[Indien]] i [[1886]]. [[Japan]] okkupertebesatte landet under [[andreanden verdenskrig]], men [[StorbritanniaStorbritannien]] toktog det tilbaketilbage i [[1945]]. Landet bleblev uavhengiguafhængigt i [[1948]], da som Unionen Burma med [[U Nu]] som statsminister. EtMed militærkuppet militærkup i [[1962]] ledet avaf general [[Ne Win]] i [[1962]] gjorde en slutt påendte det demokratiske Burma. Ne Win ledetledede landet i 26 år, men i [[1990]] bleblev demokratiske valg gjennomførtgennemført. [[Aung San Suu Kyi]] og henneshendes parti [[NLD]] vantvandt valget suverentsuverænt, men militærregimentmilitærregimet nektetnægtede åat giopgive fra seg maktenmagten, og styrer fortsattfortsat landet med en jernhånd. I [[1998]] endretændrede regimet landets offisielleofficielle navn fra Burma til Myanmar, samtidig sommed navnetnavnene på mange byer bleblev endretændret, som f.eks. hovedstaden som endretændrede navn fra Rangoon til Yangon. Navneskiftet er omstridt, og brukenbrugen avaf Myanmar er fortsattfortsat begrensetbegrænset de fleste steder i verden. I norskdaglig pressetale og dagligtale kalleskaldes landet normalt Burma, mens [[Utenriksdepartementet|UD]] bruker Myanmar.

I november [[2005]] annonserteannoncerede militærjuntaen at landets hovedstad skulle flyttes fra [[Yangon]] til [[Pyinmana]].

== PolitikkPolitik ==

Burma har værtværet under militærstyre siden [[1962]]. Landet har blittblev ledet avaf [[Than Shwe]] siden [[23. april]] [[1992]]. NestenNæsten alle minstrene er avhar militær rang. SanksjonerSanktioner motmod militærstyret har hattkun haft litenlille effekt på grunngrund avaf smutthullsmuthuller i sanksjonenesanktionene.

Regimet er anklaget for ikke åat respektere menneskerettighetenemenneskerettighedene. MotstandModstand og politisk opposisjonopposition motmod regimet blirbliver ikke tolererttolereret. [[Aung San Suu Kyi]] bleblev valgt som statsminister i [[1990]], men blemilitæret nektetnægtede åhende tiltråat tiltræde stillingen av miltæret. Hun har flere gangergange blittværet plassertsat i husarrest. Hun har nånu (januar [[2006]]) sittetsiddet i husarrest siden [[maimaj]] [[2003]],. men sidenSiden sluttenslutningen avaf [[1980-tallet'erne]] har hun sittetsiddet i husarrest eller fengselfængsel i tilsammenialt ti år.

I [[2005]] bleblev detder utgittudgivet to fyldige rapporter om de vanskelige forholdeneforhold for Burmas rundthundrede hundre ulikeforskellige etniske minoriteter. Den britiske menneskerettighetsforskerenmenneskerettighedsforsker [[Guy Horton]] publiserteudgav i maimaj denen 600 sider tykketyk rapportenrapport: ''Dying Alive'', som bl.a. kartleggerkortlægger tallriketalrige og systematiske overgrepovergreb motmod minoritetsfolkeneminoriteter som lever på fluktflugt fra regjeringssoldaterregeringssoldater i grenseområdenegrænseområdene motmod Thailand. Denne rapporten dannetrapport delerdannede avdelvist grunnlagetgrundlag for en annenanden viktigvigtig rapport, fra [[Václav Havel]] og biskop [[Desmond Tutu]],. ogTilsammen tilsammen bidrobidrog disse rapportenerapporter til at Burma for første gang bleblev formelt diskutertdiskuteret i [[FN|FNs]] [[Sikkerhetsrådet|sikkerhetsrådsikkerhedsråd]] høstenefteråret 2005. DetDer bleblev forøvrigiøvrigt ikke vedtattvedtaget noennogen FN-resolusjonresolution overfor militærjuntaen.

== SentraleCentrale personer ==

AvAf kjentekendte personer fra Burma påi [[1900-tallet]] kommer man ikke utenomudenom frihetskjemperenfrihedskæmperen [[Aung San]] og hans datter, vinnervinder avaf [[Nobels fredspris]] i 1991, [[Aung San Suu Kyi]] som nånu sittersidder i husarrest i [[Yangon]].

Nevnes bør ogsåOgså forfatteren Eric Arthur Blair bør nævnes, bedre kjentkendt under pseudonymet [[George Orwell]],. somSom iung ungevar år varhan britisk politimannpolitimand i Burma. Erfaringene herfra fortellerfortæller han om bl.a. i bokenbogen ''Burmese Days''.

Flere burmesiske menneskerettighetsorganisasjonermenneskerettighedsorganisationer stiller segsig negative til dagens turisme, som støtter opp under og girgiver inntekterindtægter til regimet. Mange vil unnskyldeundskylde segsig med, at man støtter befolkningen ved åat reiserejse ditdertil, men i virkelighetenvirkeligheden er det umuligumuligt åat driveforetage noenogen som helst av handel utenuden åat hahave sværtmeget nære forbindelser med regimet.

Burma er riktrigt på naturressursernaturressurcer som [[oljeolie]], [[naturgassnaturgas]], [[metallmetal]] og [[mineral|mineraler]].

Landet er også blantblandt verdens to største produsenterproducenter avaf [[opium]], og [[narkotika|narkotikahandelen]] er økendestigende.

Det finnesfindes mermere ennend hundrehundrede etniske grupper og undergrupper i Burma, hvoravhvoraf de 10 mest folkerikefolkerige er: Etniske burmanere (som utgjørudgør ca. 60% avaf befolkningen og er den desidertdecideret største etniske gruppengruppe), fulgtefterfulgt avaf shan-, karen-, chin-, kachin-, karenni-, mon-, arakan-, rohingya-, og wa-folkene.