Stall: Forskelle mellem versioner

Et '''stall''' (udt. "stårl") er det fænomen, at en eller flere af en [[flyvemaskine]]s [[vinge]]r mister deres opdrift, fordi [[Indfaldsvinkel (fly)|indfaldsvinklen]] bliver for stor, hvorved luftstrømmen ikke følger vingens profil. Alle fly-vinger har en såkaldt ''kritisk vinkel'', hvor et stall indtræffer; denne varierer fra flytype til flytype, og afhænger bl.a. af vingens profil.

Ved landing ønsker [[pilot]]en at komme ind over [[landingsbane]]n med så tilpas lav fart at flyet kan nå at "løbe farten af sig" indenfor banens længde. For at opretholde løftekraftenopdriften ved den lavere fart, må piloten hæve næsen. Ved lavere hastighed gennem luften vil indfaldsvinklen i de fleste tilfælde øges, hvorved flyet kommer tættetetættere på den kritiske indfaldsvinkel. Ligeledes flyves der langsomt og som oftest med høj indfaldsvinkel under start, hvorved start og landing (og generelt flyvning nær ved jorden), er de dele af en flyvning, hvor derdet er mest kritisk, hvis flyet staller.

Alle piloter bliver som en del af deres [[uddannelse]] trænet i at genkende "symptomerne" på et nært forestående stall, og i hvordan man redder sig ud af stall'etstallet hvis det indtræffer. Alle flytyper er desuden konstrueret med henblik på at undgå stall, og sørgesørger for at flyet nemt kan forlade den stallede situation, i tilfælde hvor indfaldsvinklen øges over den kritiske grænse.

En speciel variant af stall'etstallet er det såkaldte [[Spind (flyvning)|spind]], hvor flyet snurrer rundt om sig selv således at den ene vinge stadig skaber løftekraftopdrift mens den anden er stallet. FremgangsmådeFremgangsmåden for at komme ud af et spind er anderledes end den tiler for at komme ud af et stall, og det er derfor vigtigt, at piloten kan kende forskel på de to, og handle instinktivt, hvis en farlig situation skulle opstå.