Amerikanske uafhængighedskrig: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Kemp (diskussion | bidrag) m Småret |
Steenth (diskussion | bidrag) m →Arméer, militser og lejesoldater: fix link |
||
Linje 46:
Da krigen begyndte, havde amerikanerne ikke en [[Militær|regulær armé]]. Hver koloni havde traditionelt stået for sit eget forsvar gennem brugen af lokale [[milits]]er. Militsmænd tjente kun i nogle uger eller måneder ad gangen, var nødt til at rejse meget langt fra hjemmet og var dermed normalt ikke tilgængelige for store operationer. Militserne manglede træning og disciplin i forhold til regulære soldater, men var af og til effektive mod regulære styrker. Amerikanske militser var nogle gange dygtige til [[Partisan|partisan-krigsførelse]] og var særlig effektive i at slå loyalisternes aktiviteter ned, når britiske regulære ikke var i nærheden <ref>Effektiviteten af amerikansk milits: Jeremy Black, ''War for America: The Fight for Independence, 1775-1783'', s. 59. Effektiviteten af militsen i revolutionen har længe været diskuteret af historikere, se Boatner, s. 707.</ref>.
I et forsøg på at koordinere den militære indsats etablerede den [[den kontinentale kongres|kontinentale kongres]] (på papiret) en regulær [[den kontinentale armé|kontinental hær]] i juni [[1775]] og udnævnte [[George Washington]] til [[øverstkommanderende]]. Udviklingen af den kontinentale hær var et pågående arbejde, og Washington tog nølende militser ind i de regulære styrker under krigen. Selv om så mange som 250.000 mand kunne have tjent som regulære eller som militsmænd for den revolutionære sag i de otte krigsår, var der aldrig mere end 90.000 væbnede mænd totalt for amerikanerne i løbet af et år. Hærene i Nordamerika var små målt med datidens europæiske målestok. Det største antal mænd, som Washington personlig kommanderede på slagmarken på en gang, var mindre end 17.000 <ref>Antallet af væbnede patrioter: Boatner, s. 264. Boatner siger, den største styrke, Washington kommanderede, var "under 17.000", Christopher Duffy (''The Military Experience in the Age of Reason, 1715–1789'', s. 17) anslår Washingtons maksimale antal blot var 13.000 mand". Til sammenligning bemærker Duffy, at [[Frederik den Store af Preussen|Fredrik den Store]] i reglen kommanderede fra 23.000 til 50.000 mand i sine slag.</ref>.
Den britiske hær bestod i starten af 1775 af omkring 36.000 mænd på verdensbasis, men rekruttering i krigstid øgede jævnt dette antal. Derudover lejede briterne 30.000 etniske [[tyskland|tyske]] [[lejesoldat]]er i løbet af krigen, populært kendt i koloniene som "[[hessere (amerikanske revolution)|hessere]]" fordi mange af dem kom fra [[Hessen-Kassel]]. Tyskerne udgjorde omkring en tredjedel af de britiske troppers styrke i Nordamerika. Antallet britiske og tyske tropper stationeret i Nordamerika var inden [[1779]] på over 60.000, men disse var spredt fra [[Canada]] til [[Florida]] <ref>De britiske troppers styrke: Black, s. 27-29. Antal af lejede tyskere: Boatner, s. 424-26.</ref>.
| |||