Sophia Magdalena Krag-Juel-Vind: Forskelle mellem versioner

'''Sophie Magdalene von Gram''', gift '''[[Lensgreve|lensgrevinde]] [[Krag-Juel-Vind]]''' ([[4. januar]] [[1734]] på [[Frijsenborg Slot]] – [[28. november]] [[1810]] på [[Boller Slot]]) var en dansk [[adelAdel i Danmark|dansk adelsdame]]sdame, datter af overjægermester [[Carl Christian von Gram]]. Viet den [[7. 4.april]] [[1752]] til baron [[Jens Krag-Juel -Vind]] til [[Halsted Kloster|Juellinge]] på [[Lolland]].

Efter sin mands død i 1776 videreførte Sophie Magdalene baroniet[[Baroniet Juellinge]] og stamhuset [[Stamhuset Stensballegaard]]. Ved arv i 1799 af grevskabet[[Grevskabet Frijsenborg]] blev hun landets største jordbesidder. Hun var i sit vinterpalæ på [[Kongens Nytorv]] salonværtinde for landets mest indflydelsesrige kredse samt for de udenlandske ambassadører, og da hun stod hoffet nær, var hun en personlighed, hvis kontakter og udsagn blev tillagt politisk vægt og indflydelse.

Sophie Magdalene von Gram blev født den 14. 1.januar 1734 på Frijsenborg Slot som datter af overjægermester Carl Christian von Gram (1703-80) og hustru Birgitte Christine Friis (1715-75). Hun var barnebarn/datterdatter af lensgreve [[Christian Friis til Frijsenborg]] (1691-1763). Ved hans død uddøde slægten [[Friis´ (adelsslægter)|Friis']] mandslinje, hvorfor grevskabet gik i arv til den ældste af døtrene, Christine Sophie (1713-1787), gift med [[Erhard Wedel-FrijsFriis]] (1710-1786). Da de ikke efterlod sig arvinger, gik grevskabet i arv til den næstældste datter Elisabeth Sophie (1714-1799), gift med [[Jean Henri DesmercieresDesmercières]] (1687-1778), som heller ikke efterlod sig arvinger. Dermed rykkede Sophie Magdalene som datter af Birgitte Christine (1715-1775) ind på pladsen som arving til grevskabet Frijsenborg.

Den 7. 4.april 1752 blev Sophie Magdalene i enkedronningen, [[Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach|Sophie Magdalenes]] (1700-70) kabinet på [[Christiansborg Slot]] viet til baron Jens Juel Vind til [[Halsted Kloster|Juellinge]] på [[Lolland]]. Hun var [[hofdame]] hos enkedronningen, af hvem hun modtog hendes [[Ordenen de l'Union Parfaite|orden De l´union Parfaite]].

Disse besiddelser forøgede hun i betydelig grad ved arv efter sine mostre Christine Sophie (1713-1787), enke efter Erhard Wedel-FrijsFriis (1710-86) og Elisabeth Sophie (1714-1799) enke efter Jean Henri DesmercieresDesmercières (1687-1778), da hun arvede godserne [[Wedelslund]] ved Galten, Søbygaard ved [[Hammel]], Boller og Møgelkjær i [[Bjerre Herred]] samt grevskabet Frijsenborgs nordre del ved Hammel. Endvidere arvede hun i 1795 slægtens vinterpalæ [[Den Gramske Gård]] på Kongens Nytorv. Som ejer af disse besiddelser var hun ved 1800-tallets begyndelse landets største jordbesidder.

Hendes yngste søn Jens Carl Krag Juel Vind Arenfeldt (1767-1855) tiltrådte i 1788 stamhuset Stensballegaard ved Horsens. Han blev den 5. 12.december samme år i As Kirke viet til Mette Johanne Reedtz fra [[Palsgaard]] (1770-1817). Mette Johanne Reedtz arvede i 1806 efter en moster godset [[Sæbygård (Volstrup Sogn)|Sæbygaard i Volstrup Sogn]]. Ved den lejlighed fik hendes mand Jens Carl patent på navnet Krag Juel Vind Arenfeldt.

Under gennemførelsen af [[landboreformerne]] i slutningen af 1700-tallet sluttede Sophie Magdalene sig til kredsen af godsejere og proprietærer, der var i opposition til reformerne. Denne kreds var kendt som ”Det danske Parti”, medens reformtilhængerne og regeringen under ledelse af A.[[Andreas P.Peter Bernstoff]], [[Ernst Schimmelmann]] og brødrene [[Christian Ditlev Frederik Reventlow]] og [[Johan Ludvig Reventlow]] var kendt som ”Det tyske Parti”. I sensommeren 1790 var Sophie Magdalene vært for en større kreds af overvejende jyske godsejere og proprietærer på Stensballegaard, der var samlet for at drøfte udviklingen efter stavnsbåndets opløsning. Mødet resulterede i udfærdigelsen af en protestadresse stilet til [[Frederik 6.|kronprins Frederik]], den senere kong Frederik VI. Adressen, der samlede 103 underskrifter, affødte den såkaldte ” jyske proprietærfejde”, hvorunder flere af oppositionskredsens ledende medlemmer senere blev retsforfulgt af regeringen.

{{FD|1734|1810|GramKrag-Juel-Vind, Sophie Magdalene von}}