Sophia Magdalena Krag-Juel-Vind: Forskelle mellem versioner

Disse besiddelser forøgede hun i betydelig grad ved arv efter sine mostre Christine Sophie (1713-1787), enke efter Erhard Wedel-Friis (1710-86) og Elisabeth Sophie (1714-1799) enke efter Jean Henri Desmercières (1687-1778), da hun arvede godserne [[Wedelslund]] ved Galten, Søbygaard ved [[Hammel]], Boller og Møgelkjær i [[Bjerre Herred]] samt grevskabet Frijsenborgs nordre del ved Hammel. Endvidere arvede hun i 1795 slægtens vinterpalæ [[Den Gramske Gård]] på Kongens Nytorv. Som ejer af disse besiddelser var hun ved 1800-tallets begyndelse landets største jordbesidder.

 

 

 

Under gennemførelsen af [[landboreformerne]] i slutningen af 1700-tallet sluttede Sophie Magdalene sig til kredsen af godsejere og proprietærer, der var i opposition til reformerne. Denne kreds var kendt som ”Det danske Parti”, medens reformtilhængerne og regeringen under ledelse af [[Andreas Peter Bernstorff]], [[Ernst Schimmelmann]] og brødrene [[Christian Ditlev Frederik Reventlow]] og [[Johan Ludvig Reventlow]] var kendt som ”Det tyske Parti”. I sensommeren 1790 var Sophie Magdalene vært for en større kreds af overvejende jyske godsejere og proprietærer på Stensballegaard, der var samlet for at drøfte udviklingen efter stavnsbåndets opløsning. Mødet resulterede i udfærdigelsen af en protestadresse stilet til [[Frederik 6.|kronprins Frederik]], den senere kong Frederik VI. Adressen, der samlede 103 underskrifter, affødte den såkaldte ” jyske proprietærfejde”, hvorunder flere af oppositionskredsens ledende medlemmer senere blev retsforfulgt af regeringen.