Genetik: Forskelle mellem versioner

'''Genetik''' er studiet af [[biologi|biologisk]]sk arv og arvelighedens mekanismer.

[[Gengen|Generne]]erne er enhederne for den [[biologi|biologiske]]ske arv. Generne befinder sig på [[kromosom|kromosomerne]]erne og består af information kodet i [[DNA]]. Mennesket har normalt 46 [[kromosom|kromosomer]]er, heraf 2 [[kønskromosom|kønskromosomer]], samt 22 par [[homologe kromosomer|homologe]] [[autosom|autosomer]]er. Mænd har kønskromosomerne XY og kvinder har XX.

Summen af en organismes genetiske information/arv kaldes [[genotype|genotypen,]]. Den genetiske information bæres af arvemassen eller [[genom|genomet]]et. Summen af de fysiskeorganismens karakteristika kaldes [[fænotype|fænotypen]]. Fænotypen bestemmes dels af genotypen, dels af ydre årsager. Menneskets komplette [[genom]] kendes i stor detalje - det består af sekvenser af i alt 3,2 milliarder [[DNA|DNA-basepar]].

Generelt kendesMange geners funktion ogsåkendes i stor detalje og forklares biokemisk, jf. [[proteinsyntese]]. Nogle gener er recessive, mens andre er dominante. Gener for et bestemt karaktertræk findes i genotypen i par. [[Foster]]et har fået et gen for denne egenskab fra hver af sine forældre. Et klassisk eksempel er brune og blå [[øjne]]. Anlægget for brune øjne, B, er dominant, mens anlægget for blå øjne, b, er recessivt. En person der har Bb eller BB i genotypen vil have brune øjne, mens det kun er personer med bb, der får blå øjne. Det betyder således, at hvis den ene forælder har genotypen Bb, og den anden forælder har genotypen bb, så vil sandsynligheden for, at man får et barn med brune øjne være 50%. Hvis den ene forælder derimod har genotypen BB, så vil der være 100% chance for at afkommet har brune øjne. Ligeledes hvis begge forældre har genotypen Bb, så vil det medføre 75% chance for at børnene i næste generation har brune øjne. Det kan anskueliggøres ud fraved et Punnett Square diagram.