Freden i Kiel: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
Linje 28:
Danmark forpligtede sig til straks at bryde med [[Napoleon]] og udruste et korps på 10.000 mand til deltagelse i krigen.
 
==De norske skattlandeskattelande==
 
Da de gamle kongeriger [[Danmark]] og [[Norge]] blev forenede under en monark i [[1380]], bestod den norske delen af det nuværende Norge, med undtagelse af [[Finnmark]], med tillæg af [[Bohuslen]], [[Jemtland]] og [[Herjedalen]], alle nu [[landskab]] i [[Sverige]], samt de norske oversøiske besidelser de såkallede skattelande fra [[Norgesvældet]], det vil sige øerne i [[Vesterhavet]]:
Linje 41:
Ved [[reformationen]] i 1536 blev Norge og dets oversøiske og landlige besiddelser direkte underlagt den danske monarken og Norge blev en [[provins]] af Danmark, således at rent formelt blev Norge, med dets landskab som Bohuslen, Jemtland og Herjedalen, samt skattlanderne Færøerne, Island og Grønland, en del af [[Enhetsstaden|kongeriget Danmark]]. De blev således administreret fra København, med tilhørte formelt Norge indtil 1814. Derfor gælder enkelte dele af [[Norske Lov]] stadig på Island og Færøerne.
 
Gjennem de mange krige på 15-, 16-, og 1700-tallet magtede den danske kongemagt åat forlore både danske og norske landskab, således at på midten av 1700-tallet kunde der laves en dansk-norsk og svensk grensekommision for at fastlegge grensen mellem de to kongeriger. Herunder blev Finnmark tillagt Danmark-Norge (på samtidige kort benævnt [[Dansk Lappland]]!).
 
Ved fredsforhandlingene i [[Freden i Kiel|Kiel]] blev det af den danske kommisson fremhævet at de oversøiske besiddelser var en del af Danmark og ikke af Norge. Hvilket ret ud var en løgn, men det svenske hold var mest opptaget af at få Norge, således at de gamle norske skattlandskattelande (bilande) i Nordatlanten kom i direkte statsretlig forbindelse med Danmark.
 
{{Napoleon}}