Tycho Brahe: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata
indsat link, som efterspurgt på diskussionsiden
Linje 42:
Supernovaen fra 1572 blev en milepæl i videnskabshistorien. Brahe fastslog, at [[komet]]erne var længere væk end [[månen]] og ikke noget i jordens atmosfære, som alle mente. Han fastholdt det [[Ptolemaeus|ptolemaeiske]] verdensbillede, der var udbredt: Ikke alene var [[Jorden]] [[universet]]s midtpunkt, men Jorden var ubevægelig. Himlens (tilsyneladende) daglige omdrejning var en ''virkelig'' omdrejning af den "sfære", hvorpå fiksstjernerne var fæstede. Den tanke kunne datiden acceptere, bl.a. fordi den i meget høj grad undervurderede universets dimensioner, og fordi mange som [[Aristoteles]] holdt på, at helt andre love rådede på "himlen" som på Jorden.
 
På grundlag af sine målinger fastslog han, at [[Solen]] måtte gå i en bane rundt om Jorden, da han ellers ville kunne måle [[England|Stellar parallax]]er, at stjernerne tilsyneladende flyttede sig lidt hvert halve år. Ellers måtte de i hvert fald være uhyre langt væk, når han ikke kunne måle det. Han kunne måle, hvad der svarer til et kvart [[lysår]]. Vi ved i dag, at den nærmeste stjerne til Jorden (bortset fra solen) er omtrent fire lysår væk.
 
Efter at det i løbet af [[1600-tallet]] blev klart, at det virkelig var Jorden, der bevægede sig rundt om Solen, kæmpede alverdens videnskabsfolk med at foretage [[parallakse]]målinger, der kunne vise, at denne bevægelse virkelig kunne måles på små årlige bevægelser af (nære) stjerner. Først i [[1838]] lykkedes det, som ingen kunne drømme om på Tycho Brahes tid takket være udviklingen af en [[kikkert]]teknologi, samt en stærk tradition for systematiske videnskabelige målinger.