Forskel mellem versioner af "Arv (genetisk)"

6.085 bytes tilføjet ,  for 6 år siden
Omskrevet artiklen fra grunden af.
m (Bot: Migrerer 5 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q1348351)
(Omskrevet artiklen fra grunden af.)
{{harflertydig4|For alternative betydninger, se [[Arv (flertydig)]].}}
 
Biologisk arv eller '''Genetisk arv''' er det fænomen, at biologiske forudsætninger for egenskaber overføres fra forældre til afkom. Summen af et individs genetiske præg betegnes dets [[genotype]] eller arvelighedspræg. Et individs observerbare egenskaber, dets [[fænotype]] dannes i et komplekst samspil mellem individets genotype og de miljøpåvirkninger, som individet modtager. Den videnskab, som studerer biologisk arv, betegnes [[genetik]].
'''Genetisk arv''' er i modsætning til objektiv [[arv]] noget, man arver, når man bliver skabt, når ens biologiske forældres [[gen]]er smelter sammen og danner et nyt individ. Genetisk arv bestemmer, hvordan nogle af forældrenes egenskaber går igen i afkommet. Det kan være [[ansigt]]stræk og anden [[anatomi]], [[sygdomme]] eller anlæg for udvikling af psykiske og fysiske [[færdighed]]er.
 
== Genernes Rolle ==
Ens genetiske arv kommer i form af [[kromosom]]er hvori [[DNA]]en befinder sig. Det er her vi skal finde koderne for vores udseende, vores helbred og personlighed. Det er i bund og grund dine gener der bestemer hvem du er.
 
Den rolle, som [[gen|generne]] spiller, varierer fra egenskab til egenskab. Den betydning, som generne spiller, betegnes som arveligheden. Arveligheden er defineret som den del af den samlede variation, som findes i en population, som kan forklares ved genetisk variation. I og med arveligheden er en andel, så er den mellem 0 og 1.
Det bedste eksempel må være indenfor avl af hunde. En hund er i bund og grund en hund, men der er fremavlet visse egenskaber igennem den genetiske arv, eksempelvis størrelse, temperement m.m.
 
Arveligheden afhænger af en hel række faktorer. Arveligheden varierer således fra egenskab til egenskab. Nogle egenskaber er næsten rent genetisk bestemt. Et eksempel herpå er øjenfarve. Et individs genotype bestemmer stort set dets fænotype for øjenfarve. Men eftersom der er et element af tilfældighed i dannelsen af afkommets genotype, så er der stadig tilfældighed i, hvilken øjenfarve et afkom får. I den modsatte ende af skalaen spiller genetik en meget beskeden rolle for mange sygdomme i landbrugets husdyr. For mange sygdommes vedkommende forklarer genetik kun mellem 1 og 5% af den samlede variation. Miljøvariation spiller her en meget større rolle.
I Nazityskland blev der lavet forsøg med lignende avl af mennesker under 2. verdenskrig.
 
Mængden af genetisk variation påvirker genetikkens rolle. Mange populationer af planter er naturligt meget indavlede. Det betyder, at de har meget lidt genetisk variation. Den variation, som observeres i en indavlet population, må derfor forklares ved miljømæssige årsager. Arveligheden vil her være 0. Havde man i stedet observeret en population med genetisk variation, ville en del af den observerede variation skyldes genetiske årsager, og arveligheden ville ikke være 0.
Udseendet kan også afsløre hvor man har sine aner henne. Eksempelvis har folk med lyst hår og blå øjne et eller andet sted, mere eller mindre, aner i Norden. Det kan være i Norge såvel som på Island.
 
Mængden af miljømæssig variation spiller en rolle for arveligheden. I et ensartet miljø vil en relativt større del af den samlede, observerede variation skyldes genetisk variation end i et variabelt miljø, hvor miljøet bidrager mere til den samlede variation.
 
Der skelnes mellem arvelighed i bred og i snæver forstand. Arvelighed i bred forstand er den andel af den samlede fænotypiske variation, som skyldes genetik. Arveligheden i snæver forstand er den del af den samlede genetiske variation, som bidrager til lighed mellem slægtning, og som kan udnyttes avlsmæssigt.
 
Arveligheden er en parameter, som beskriver variation indenfor en population. Den har ingen udsagnskraft om årsager til forskelle mellem populationer. En egenskab kan have en høj arvelighed, men forskelle mellem populationer kan alligevel være forårsaget udelukkende af miljømæssige forskelle. Et eksempel herpå er højde hos mennesker. Højde har en høj arvelighed. Ikke desto mindre skyldes de store forskydninger - både op og ned - i menneskers ikke genetik, men ændringer i leveforholdene.
 
=== Slægtskab ===
 
Slægtskab i genetisk forstand er den andel af deres gener, som to individer har til fælles på grund af den måde, som de er i familie med hinanden. To individer deler gener, hvis generne er identiske ved arv. To gener er identiske ved arv, hvis generne er kopier af det samme gen i en tidligere generation. En forælder og et barn dele halvdelen af deres gener identisk ved arv, eftersom halvdelen af barnets gener er kopieret fra hver forælder. To helsøskende vil ligeledes dele halvdelen af deres gener. To halvsøskende vil dele en fjerdedel af deres gener ved arv. Fjernere og fjernere slægtninge vil dele mindre og mindre andele af deres gener. For en egenskab, hvis arveligheden er høj, så vil individer, som deler en stor del af deres gener ved arv, ligne hinanden. Er arveligheden lav, så spiller slægtskab en mindre rolle for lighed mellem slægtninge.
 
=== Gener og Arveligheden ===
 
Grundlaget for biologisk nedarvning af egenskaber er dannelsen af kønsceller i [[meiose|meiosen]] og kønscellerrnes sammensmeltning for at danne en [[zygote]]. I dannelsen af kønsceller kopieres halvdelen af en forælders [[kromosom|kromosomer]] til kønscellen. De kromosomer, som findes i kønscellen, vil være en sammenblanding af forælderens homologe kromosomer. Afkommets genotype fremkommer ved kombinationen af de kromosomer, som kommer fra de to kønsceller.
 
En del egenskaber bestemmes af gener på [[kønskromosom|kønskromosomerne]], deres nedarvning er kønsbunden. Almindeligvis er det egenskaber, som bestemmes af X-kromosomet.
 
Nogle få egenskaber hos mennesker bestemmes af gener på [[kønskromosom|Y-kromosomet]]. Disse nedarves udelukkende fra far til søn.
 
Visse sygdomme forårsages af genfejl i [[mitochondrie|mitochondrierne]]. Hos mennesker nedarves mitochondrierne kun fra mor til barn. Denne type egenskaber nedarves derfor kun fra mor til afkom.
 
=== Anvendelser af Arvelighed ===
 
Kendskab til arveligheden spiller en rolle f.eks. i rådgivning om genetiske sygdomme og i avlsmæssig forædling af dyr og planter.
 
Arveligheden kan findes på flere måder. I medicinsk genetik er den vigtigste kilde til information studier af ligheder mellem en- og toæggede tvillinger. Toæggede tvillinger deler i snit lige så mange gener med hinanden, som almindelige helsøskende gør. Enæggede tvillinger deler alle deres gener med hinanden. Hvis enæggede tvillinger ligner hinanden mere end toæggede tvillinger gør for en bestemt egenskab, så betyder det, at arvelighed spiller en rolle for pågældende egenskab. Det er muligt at beregne genetikkens rolle ud fra denne information. Tvillingestudier har faglige kredse været udsat for en omfattende kritik.
 
I rådgivning om visse genetiske sygdomme spiller arveligheden en rolle. Nogle sygdomme forårsages af fejl i et eller få gener. Her vil der ofte være udviklet genetisk tests, som gør det muligt med stor sikkerhed at forudsige et barns risiko for at udvikle en sygdom. I andre tilfælde, hvor et stort antal gener spiller en rolle, må andre statistiske metoder benyttes. For egenskaber med høj arvelighed vil børnenes risko for at udvikle en sygdom som en eller begge forældre have været høj, mens for egenskaber med lav arvelighed vil forældrenes sygdom spille en mindre rolle for børnenes risiko.
 
I husdyr og planter, hvor man der findes omfattende datasæt og store stamtræer, kan disse data udnyttes til at finde graden af arvelighed. Hvis slægtninge ligner hinanden mere for en given egenskab, end individer i populationen gør i gennemsnit, så betyder det, at genetik spiller en rolle for udprægningen af denne egenskab. Jo højere arveligheden i snæver forstand for en bestemt egenskab er, jo mere effektivt vil avlsarbejde være til at forandre egenskaben.
 
== Ukønnet Formering ==
 
Ved ukønnet formering, som er almindeligt i planter, og som findes i visse dyregrupper, dannes afkommets genotype som en kopi af morens genotype. Nye genotyper dannes kun ved, at der over tid opsamles [[mutation|mutationer]].
 
== Genotype-Miljøinteraktioner ==
 
Forkelle mellem genotyper kan afhænge af det miljø, som genotyperne udtrykkes i. Dette betegnes [[Genotype-Miljøinteraktion|genotype-miljøinteraktioner]]. Genotyper, som giver et dyr en fordel i et varmt miljø, vil således ofte være til ulempe i et koldt miljø og omvendt.
 
== Epigenetik ==
 
Der er tilfælde, hvor biologisk præg kan overføres fra forældre til afkom, uden at dette beror på variation i generne. Dette betegnes [[epigenetik]]. Et eksempel herpå er [[allel|alleler]], hvis udprægning i fænotypen afhænger af, om de er arvet fra faren eller moren.
 
Folk med rødt hår og grønne øjne, har aner et eller andet sted, fra Irland. Irland er også kendt for det røde hår og de grønne øjne.
 
Hvis en mand med brune øjne får et barn med en kvinde med blå øjne, vil barnet højst sandsynligt få brune øjne. For brune øjne skinner stærkest igennem fysisk, så kommer blå og derefter grønne. Men arven vil stadig være gemt i én. Det er også grunden til at der af og til kan forekomme at der pludselig bliver født et barn med rødt hår, midt i en familie af brunhårede.
{{kilder|dato=Uge 25, 2011}}{{Eftersyn}}
 
 
== Se også ==
* [[Genetik]]
213

redigeringer