Uendelighed: Forskelle mellem versioner

Den tidligste kendte ide om uendeligheder kommer fra [[Anaximander]], en [[Førsokratikere|førsokratiker]] fra byen [[Milet]]. Han brugte ordet, ἄπειρον, som betyder endeløst<ref>Wallace 2004, pgs. 44</ref>. Den første matematiske forståelse af uendelighed kommer fra [[Zenon fra Elea]]. Zenon fra Elea er bedst kendt for hans paradokser om uendelighed (se [[Zenons paradoks]]), disse er dog ikke længere opfattet som paradokser, da man i dag ved at man kan summerer en uendelig række til en endelig værdi.

I 1866 fik [[Georg Cantor]] ideen om at uendeligheder kunne have forskellige størrelser. Hans arbejde udgjorde noget fundamentalt i moderne matematik. [[Leopold Kronecker]], Cantors tidligere professor, var skeptisk overfor denne ide og udviklede derfor [[finitisme]]. Finitisme er matematik-filosofien, som ikke accepterer uendelige matematiske objekter (tal, mængder osv.). Finitismen mener f.eks. at alle naturlige tal eksisterer, men mængden af de naturlige tal kan ikke betragtes som et matematisk objekt.