Slaget om Singapore: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 137:
Omkring kl. 13:00 den 14. februar rykkede japanske soldater frem i retning af [[Alexandra Hospital|Alexandra Barracks Hospital]].<ref>Thompson, s. 476.</ref> En britisk løjtnant, der fungerede som en parlamentær med et hvidt flag, henvendte sig til de japanske styrker, men blev stukket ihjel med [[bajonet]]ter.<ref>Thompson, s. 477.</ref> Efter japanske tropper gik ind på hospitalet, blev en række patienter, herunder dem, der gennemgik operationer på det tidspunkt, dræbt sammen med læger og sygeplejersker.<ref>Thompson, s. 476–478.</ref> Den følgende dag blev omkring 200 mandlige ansatte og patienter, som havde været samlet og bundet den foregående dag,<ref>Thompson, s. 477–478.</ref> mange af dem sårede, beordret til at gå omkring 400 meter til et industriområde. Enhver, der faldt på vejen blev dræbt af bajonetter. Mændene blev tvunget ind i en serie af små, dårligt ventilerede rum og blev lukket inde natten over [[Dehydrering|uden vand]]. Nogle døde i løbet af natten som følge af denne behandling.<ref>Thompson, s. 478.</ref> Resten blev dræbt med bajonetter den efterfølgende morgen.<ref>{{kilde www |titel={{en sprog}} Alexandra Massacre |url=http://www.nesa.org.uk/html/alexandra_massacre.htm |besøgsdato=[[7. december]] [[2005]] |arkivurl=http://web.archive.org/web/20051018131718/http://www.nesa.org.uk/html/alexandra_massacre.htm <!-- Bot retrieved archive --> |arkivdato=18. oktober 2005}}</ref>
 
Menig Haines, fra Wiltshire Regiment, havde været på hospitalet, pga. [[malaria]]. HanOm massakren skrev han en fire-siders dagbog om massakren, som blev solgt af hans datter, ved en privat auktion i 2008.<ref>Daily Express, [[14. august]] [[2008]]</ref> Menig Haines beskrev, hvordan japanerne ikke mente, at dem, der var svage, sårede eller som havde overgivet sig, var værdige til at leve. Efter at have overgivet sig, blev personalet beordret til at gå ned afad en korridor, hvor sergent Rogers blev stukket med bajonetter to gange i ryggen, og en anden officer, kaptajn Parkinson, blev stukket med bajonetter gennem halsen. Andre dræbte omfattede kaptajn Heevers og menig Lewis. Kaptajn Smiley og menig Sutton blev stukket med bajonetter, men overlevede ved at spille døddøde. Mange, der ikke var blevet fanget i det lille rum i industriområdet, blev systematisk taget væk i små grupper og stukket ihjel med bajonetter eller fik hugget hovedet af. Dette fortsatte i 24 timer, derog efterlod 320 mænd og én kvinde død. Dem, der mistede livet, var blandt andet en korporal fra [[Loyal Regiment]], dersom blev spiddet på operationsbordet, og endda en japansk fange, der måske blev forvekslet med en [[Gurkha]].
 
Der var kun fem kendte overlevende, herunder George Britton (1922-2009) fra [[East Surrey Regiment]],<ref>George Britton, personal recollection 2009</ref> og menig Haines, også Hugo Hughes, som mistede sit højre ben, og George Wort, der mistede en arm, begge fra det [[Malaysiske regiment]].<ref>Hugo Hughes' krigsdagbog, skrevet i Changi</ref> Der kan have været andre. Menig Haines' dagbog kom først ud i verden efter hans død. OverlevendeDe overlevende var så traumatiserede, at de sjældent talte om deres prøvelseroplevelser.
 
Efter 3 dage uden mad eller drikke, blev dem, der ikke kunne gå, taget til [[Changi]] på trillebøre og vogne, da der ikke var motor-køretøjer til rådighed.
 
Alexandra Hospital var også kendt som [[British Military Hospital, Singapore]] (Det Britiske Militærhospital, Singapore) under krigen.