Gokart: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 1:
[[File:Simeon Ivanov karting.jpg|thumb|300x300px|Moderne gokart i KF klassen ]]
'''Gokart''' er gren af [[motorsport]], hvor kørere konkurrerer i små racerbiler som kører på asfaltbaner
En gokart er som udgangspunkt et åbent køretøj uden kabine, som findes i mange forskellige modeller alt efter hvilket formål gokarten er tiltænkt. Selvom grundkontruktionen er ens, så bør man skelne mellem
Der findes mange forskellige klasser, til forskellige aldersgrupper og budgetter. De tekniske forskelle klasserne imellem er defineret af præcise tekniske reglementer, der som regel fastsætter størrelse og vægt af karten, motortype, -størrelse og -ydelse og dækstørrelse og -greb. De mest almindelige klasser i Danmark bruger motorstørrelser på mellem 60cm³ (lidt større end en alm. en scooter) til 125cm³ (tilsvarerende en lille motorcykel). De største og hurtigste gokarter, kaldet Superkarts, benytter en motorstørrelse på 250cm³ og er faktisk hurtigere end de fleste klasser af racerbiler.
== Kontruktion ==
[[File:Go kart edit.jpg|thumb|Gokart med ældre Yamaha KT100J motor. Disse er populære i Australien, på trods af deres alder.]]
En gokart er i sin grundkonstruktion meget simpelt opbygget. Den består af et rørramme-stel konstrueret af stærke stålrør
Normalt kører en gokart med en meget kompakt [[totaktsmotor]]. Disse benyttes pga. deres simple konstruktion og deres evne til at levere stor ydelse på trods af deres ringe størrelse og vægt. Mange redskaber, såsom motorsave og hækklippere, benytter sig også af totaktsmotorer pga. disse egenskaber. Motorerne i en gokart er imidlertid kraftigt tunet. En gokartmotor yder, alt efter klasse, mellem 10hk helt op til næsten 50hk, tilsvarende en lille [[mikrobil]]. Dette bevirker at motorerne mekanisk er hårdt presset og udsættes for stort slid. Derfor renoverer man motoren ved fastlagte intervaller, målt efter hvor mange timer motoren har kørt siden sidste service. Dette interval kan variere fra til 3-5 timer helt op til 50 timer,
▲En gokart er i sin grundkonstruktion meget simpelt opbygget. Den består af et rørramme-stel konstrueret af stærke stålrør typsik i 28-32 mm diameter. Herpå monteres motor, styretøj, sæde, bagaksel, hjul og "karosseri" i plastic. Det bemærkelsesværdige ved en gokart i forhold til andre konstruktioner er at hverken affjedring eller [[differentiale]] er tilladt. Derfor er det en svær balancegang for konstruktøren at lave et gokart stel. Dels skal stellet være fleksibelt nok til at producere vejgreb og tillade løft af det "inderste" bagjul i sving, samtidigt med at det skal være stift nok til at karten er stabil og at slettet ikke at bøjer / tager skade permanent ved kørsel.
▲Normalt kører en gokart med en meget kompakt [[totaktsmotor]]. Disse benyttes pga. deres simple konstruktion og deres evne til at levere stor ydelse på trods af deres ringe størrelse og vægt. Mange redskaber, såsom motorsave og hækklippere, benytter sig også af totaktsmotorer pga. disse egenskaber. Motorerne i en gokart er imidlertid kraftigt tunet. En gokartmotor yder, alt efter klasse, mellem 10hk helt op til næsten 50hk, tilsvarende en [[mikrobil]]. Dette bevirker at motorerne mekanisk er hårdt presset og udsættes for stort slid. Derfor renoverer man motoren ved fastlagte intervaller, målt efter hvor mange timer motoren har kørt siden sidste service. Dette interval kan variere fra til 3-5 timer helt op til 50 timer, igen afhængigt af motortype og klasse.
heller ikke skiftet ved et service. Ulempen ved disse motorer er langt lavere ydelse og højere vægt, men de er de er godt egnet til deres formål pga. lave omkostninger ved brug. En udlejningskart fra den danske producent Dino <ref>[http://www.dino.dk Dino A/S<!-- Bot genereret titel -->]</ref> har fra 4hk op til 9hk.<ref>http://dino.dk/udlejnings-karts/udstyr-til-karter.aspx</ref> Der findes også [[Firetaktsmotor|firetaktsmotorer]] til hobby brug, såsom Biland SA250<ref>http://www.swissauto.com/e/motor/projekt_detail.jsp?ID_Display=20000N</ref> eller Swissauto 250<ref>http://www.swissauto.com/e/motor/projekt_detail.jsp?ID_Display=20000I</ref>. Disse motorer er, i stil med udlejningsmotorerne, langt mere holdbare. Disse yder lige så mange hestekræfter som deres totakts modstykker (ca. 30 hk). Hobbymotorerne har dog den hage at de ikke er udbredte nok i Danmark til at der bliver afviklet løb med dem, så ejeren må nøjes med at køre træning.▼
▲Motorerne der benyttes til hobby- og udlejningsbrug er langt mere holdbare. Udlejningskarter er typiske monteret med [[Honda]] [[Firetaktsmotor|firetaktsmotorer]], som kører mange timer før de skal serviceres. Stempel og cylinder bliver normalt heller ikke
I efteråret 2009 blev Danmark det første land i Norden med et gokart center med el-drevne udlejningsgokarter. Det schweiziske mærke Tomkart leverede 14 el-drevne gokarts til Power Racing Gokart Center i København, som siden har skiftet navn til Power Racing Gokart Akademi. De el-drevne gokarts kan yde omtrent 13-14 hk ved maksimal strøm-indstilling på 300 Ampere, men køres normalt på 70 Ampere, hvilket giver en
==Gokartklasser i Danmark ==
Line 99 ⟶ 90:
| 10-15 år
| min. 100kg (kart+kører), 85cm³ "Raket 85" motor, med ca. 10hk.
| Kørte med den svenske "Raket" motor. Afløst af Cadett Junior. Køres af Grindsted
|-
| Formel Yamaha
| Fra 14 år
| min. 150kg (kart+kører), 100cm³ Yamaha KT100, med ca. 17hk.
| Ungdomsklasse. Afløst af KF Junior, Rotax Junior, ROK Junior etc. Køres i få jyske klubber (Mou, Viborg og Grindsted).
|-
| Formula 4 Stroke
| |||