Versionen fra 23. dec. 2013, 18:04 redigér Sarrus (diskussion \| bidrag) Bureaukrater, Administratorer 62.667 edits m Retter flertydigt link ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 23. maj 2014, 11:53 redigér fjern redigering Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 751.959 edits m bot: Ret bogstaver skrevet som HTML - WPCW fejl 11; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 3: == Opvaskemaskinens virkemåde == Til forskel fra den traditionelle, manuelle opvaskemetode, der i store træk bygger på at fjerne snavs ved hjælp af fysisk bearbejdning, renser den mekaniske opvaskemaskine ved at spule varmt vand (55–75 ~~°~~° C) over indholdet. Først bruges der en blanding af vand og opvaskemiddel, og derefter fjernes det overskydende opvaskemiddel ved spuling med 90-95 grader varmt / rent vand. Nogle opvaskemaskiner har flere vaske- og spulefaser i løbet af et helt opvaskeforløb, mens andre indføjer en særlig afrensningsfase i forløbet. == Opvaskemaskinens historie == Den første idé til en mekanisk opvaskemaskine findes i et [[patent]], som Joel Houghton udtog for sin hånddrevne maskine i 1850. Apparatet var fremstillet i træ og blev betjent med håndkraft, mens vand blev sprøjtet hen over tallerkenerne. L.A. Alexander fik patent i 1865 på en maskine, som lignede den første bortset fra, at den havde et håndbetjent hyldesystem. Ingen af disse maskiner var praktiske i brug, og de fik ikke nogen større udbredelse.<ref>[http://www.sophisticatededge.com/who-invented-the-dishwasher.html Who Invented the Dishwasher]</ref> Den moderne form for opvaskemaskiner stammer fra Josephine Cochranes opfindelse i 1886 af endnu en hånddrevet maskine, som hun udstillede på verdensudstillingen i [[Chicago]] i 1893. Cochrane var ret velhavende og barnebarn af John Fitch, opfinderen af [[hjuldamper]]en. Hun vaskede aldrig selv op, men opfandt maskinen, fordi hendes tjenestefolk lavede skår i hendes fine [[porcelæn]]. Modeller, der var udstyret med fast tilslutning til vand og afløb, kom på markedet i løbet af 1920'erne. I 1924 opfandt William Howard Livens en lille opvaskemaskine, der kunne bruges i private husholdninger. Den havde mange af de moderne maskiners egenskaber, deriblandt betjening via en frontlåge, et hyldesystem af trådnet til uregelmæssige ting og roterende spuling.<ref>[http://v3.espacenet.com/textdoc?DB=EPODOC&IDX=FR579765&F=0 William Howard Livens: ''Improvements in apparatus for washing household crockery and the like''] {{en sprog}}</ref> Livens' blev dog heller ikke nogen kommerciel succes. Det kom ført med de elektriske tørringselementer i 1940, hvor maskinerne blev installeret hos erhvervsvirksomheder. I de private hjem blev opvaskemaskiner først almindelige i løbet af 1970'erne (USA) og senere (Europa). == Opvaskemiddel == [[~~File~~Fil:Detergent tablet.jpg\|thumb\|Blok af opvaskemiddel.]] De forskellige mærker af opvaskemidler indeholder forskellige kombinationer af de stoffer, der ses på listen nedenfor. Visse af stofferne bruges kun i nogle mærker, men ikke i andre. Linje 49: Med tiden er bordopvaskemaskinerne blevet mere populære og findes blandt andet i mange lejligheder. Maskinerne kan i de fleste tilfælde kobles direkte på vandhanen, hver gang de benyttes. Desuden er det muligt at koble den på selve vandsystemet i huset, så den står mere stationært som en almindelig opvaskemaskine. == Sammenligning med traditionel håndopvask == Det er vanskeligt af sammenligne effektiviteten af automatiske opvaskemaskiner med håndopvask af køkkenting, fordi teknikken i håndopvask er meget forskellig fra person til person. En videnskabelig undersøgelse i 2003 førte til den konklusion, at når datidens bedste opvaskemaskiner var helt fyldt, brugte de mindre strøm, vand og opvaskemiddel end den gennemsnitlige, europæiske håndopvasker. De dygtigste håndopvaskere var dog langt mere energiefffektive end opvaskemaskinerne.<ref>Rainer Stamminger, Ricarda Badura, Gereon Broil, Susanne Dörr og Anja Elschenbroich: ''A European Comparison of Cleaning Dishes by Hand'' i ''Proceedings of EEDAL conference'', 2004. Se hele artiklen [http://www.landtechnik.uni-bonn.de/ifl_research/ht_1/EEDAL_03_ManualDishwashing.pdf online] {{en sprog}}</ref> Undersøgelsen inddrager ikke omkostninger forbundet med fremstilling, vedligeholdelse og skrotning af opvaskemaskiner og heller ikke omkostninger i forbindelse med et muligt forøget slid på køkkensagerne, som opstår ved brugen af de kemisk skrappe opvaskemidler. Ligeledes indregnes værdien af sparet arbejde ikke i undersøgelsen. Mange brugere af automatiske opvaskemaskiner vælger at skylle deres ting af under rindende vand, før de stiller dem i opvaskemaskinen. På den måde bliver opvaskemaskinen meget lidt effektiv på grund af omkostningerne ved det forøgede vandforbrug.

Opvaskemaskine: Forskelle mellem versioner