Kunstværket i dets tekniske reproducerbarheds tidsalder: Forskelle mellem versioner

'''Kunstværket i dets tekniske reproducerbarheds tidsalder''' (''"L'Œuvre d'Art à l'Époque de sa Reproductibilité Technique”''), også kendt som ''"reproduktionsessayet"'', er et berømt [[essay]] skrevet af den [[Tyskland|tysk]]-[[jødisk]]e [[filosof]] [[Walter Benjamin]] (15. juli [[1892]] i [[Berlin]] – 26. september 1940). Originalen blev skrevet [[1936]]-[[1937]], men blev færdiggjort året 1939, hvor Benjamin flygtede til [[Frankrig]] grundet [[Holocaust|nazisternes jødeforfølgelse]].

 

Essayet består af 15 afsnit, der kan ses som refleksioner over den tekniske reproduktion, der havde erobret en selvstændig plads blandt [[kunst]]neriske teknikker i starten af det [[20. århundrede]], såsom [[fotografi]], [[film]], [[litografi]] mm., der fulgte [[Avantgarde|avantgarde-bevægelsens principper]]. Han fremsætter den [[tese]], at originale værker mister deres ''‘[[aura]]’'' i kølvandet af samtidens ubegrænsede muligheder for reproduktion. Aura er beskrevet som værkets ''‘her og nu’'' og ''‘ægthed’ ''- dets historiske autentiske vidnesbyrd. Hvis aura er det unikke “her og nu”, bliver det nedbrudt til fordel for det reproducerbare og statistisk samfundssyn:'' “Afskrælningen af det, der omgiver genstanden, nedbrydningen af auraen, er signaturen af en perception, hvis ‘sans for det ensartede i verden’ er vokset så meget"'' (136).