Hans Frank: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata
m Enkelt rettelse
Linje 36:
I 1934 protesterede Hans Frank mod drabene på SA-ledelsen med [[Ernst Röhm]] i spidsen, og det kostede ham indflydelse i det nazistiske magtapparat. Samme år udnævntes han til rigsminister uden portefølje; en stilling, han bevarede til krigens afslutning i 1945.
 
Frank blev den 26. oktober 1939 udnævnt til [[generalguvernør]] i det besatte [[Polen]]. Stillingen indebar, at han blev forvaltningschef for hele den civile forvaltning i den del af Polen, som ikke var indlemmet i Tyskland. Han blev ansvarlig for mordene på hundredtusindvis af polakker, for beslaglæggelsen af deres ejendom og for tvangsdeportation til slavearbejde i Tyskland for en million polakker. Det var også Frank, som etablerede de jødiske [[ghetto]]er, som blev forgårde til masseudryddelsen, [[Endlösung]] i koncentrationslejrene.
 
Han fik rang af SS-Obergruppenführer i 1942, men ragede samtidig uklar med [[Himmler]] om udnyttelsen af resurserne i [[Generalguvernementet]]. Som advarsel lod Himmler én af Franks nærmeste medarbejdere myrde. Frank krævede også visse retsregler overholdt, hvilket ikke faldt i god jord hos Hitler. Han mistede sine tillidsposter i partiet, men beholdt embedet som generalguvernør, og han forstærkede tempoet i tvangsdeportationerne.
Linje 46:
 
Under retssagen i [[Nürnberg]] 1945-1946 påstod Frank, at han op til fjorten gange prøvede på at tage sin afsked som generalguvernør i Polen, men det ville Hitler ikke godtage.
Desuden påstod han, at det alene var [[Heinrich Himmler]] og [[SS]], som kontrollerede massemyrderierne af jøder i de tyske koncentrationslejre i det besatte Polen.
Dommerne i [[Nürnbergprocessen]] troede dog ikke på hans forklaringer, selv om han var én af de få tiltalte, der viste anger, og han blev kendt skyldig i to af de fire anklagepunkter, nemlig krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.