Pjalteproletariat: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Addbot (diskussion | bidrag) |
Jeg har givet et eksempelt. |
||
Linje 1:
I [[Marxisme|Marxistisk samfundsteori]] er '''Pjalteproletariatet''' det samfundslag der er under [[proletariat]]et. Det er en betegnelse for folk som ikke er en del af arbejderklassen, men som lever uden for det etablerede kapitalistiske arbejdsmarked og som derfor ikke kan opnå den [[klassebevidsthed]] der er nødvendig til at drive [[revolution]]en. Pjalteproletariatet inkluderer typisk småkriminelle, som tyve, prostituerede og stofmisbrugere, de hjemløse og dem der forsørges af staten. Marx anså pjalteproletariatet som en hindring for revolutionen da de er så marginaliserede at de typisk ville kunne købes til at støtte [[borgerskab]]et når klassekampen bryder ud.
Et eksempel: Er politikerne idioter eller vanvittige?
I bund og grund er det ikke nogen hemmelighed hvad der virker, hvis man vil hjælpe udsatte mennesker. Det hjælper at møde dem, der hvor de er. Det hjælper at give dem muligheder. Det hjælper at give dem nye chancer. Det hælper at give dem succesoplevelser, det hjælper at inkludere dem som ligeværdige borgere i normalsamfundet.
Det hjælper derimod ikke at give dem nye problemer. Det hjælper ikke at gøre dem så fattige, at de ikke har råd til både husleje og mad. Det hjælper ikke at piske dem igennem et Kafkask bureaukrati, hvor man meget let kan komme til at begå fejltrin og pådrage sig straf. Det hjælper ikke at stange dummebøder ud til dem. Det hjælper ikke at føre hetz mod dem. Det hjælper ikke at skamme dem ud af samfundet.
Kort sagt, vi ved hvad der virker, og vi ved hvad der ikke virker. Det har vi vist længe, og den viden har været tilgængelig for alle. Oven i købet ved vi at den "besparelse", man opnår ved at forarme vore ringest stillede medborgere, er rene håndører i nationaløkonomisk sammenhæng. Alligevel vælger vore kære ledere konsekvent at gøre det, vi ved ikke virker, og de vælger at gøre det uden at være tvunget til det.
Derfor spørgsmålet: er politikerne idioter eller vanvittige?
Mit bedste svar er nej. Man skal trods alt være ganske intelligent og snedig, for at manøvrere sig til tops i det politiske system. Man må derfor gå ud fra at de med åbne øjne fører en politik, der har fatale konsekvenser for vores ringest stillede medborgere.
En forklaring kunne være ren og skær sadisme, og det skal jeg bestemt ikke udelukke. Som bekendt er psykopaterne overrepræsenterede i lederstillinger, og må også være det i folketinget. Alligevel tror jeg at flertallet af politikere, ligesom deltagerne i fængselseksperimentet på Stanford, ikke er mere eller mindre onde end os andre.
Selv tror jeg at forklaringen må ligge i den rolle, politikerne har, og de forventninger, der stilles til dem fra deres venner og sponsorer i erhvervslivet og administrationen. Deres position gør at de, ligesom i Milgram-eksperimentet, bliver immune overfor den skade, de påfører andre, idet de kan lægge ansvaret fra sig, og sige de kun fulgte ordrer, at markederne krævede det, at det var nødvendighedens politik, etc.
Jeg tror at det kapitalistiske samfunds ledere mere eller mindre ubevidst er ganske tilfredse med et pjalteproletariat af fornedrede og desperate mennesker. Nok giver de udstødte anledning til smågener i form af kriminalitet (langt fra der, hvor lederne færdes) og uskønne bumser i gadebilledet (som dog let kan fjernes af politi og vagtværn), men også pjalteproletariatet har sin rolle at udføre i den kapitalistiske samfundsmaskine.
Fattigdom og udstødelse er nemlig ganske effektive disciplineringsredskaber overfor den øvrige arbejdsstyrke. Når gennemsnitsarbejderen ser de udstødte, kan han gyse, og ved selvsyn se hvordan det kan gå ham selv, hvis ikke han lever op til borgerskabets forventninger. Tiggerne på gaden og narkomanerne på TV er vor tids udgave af middelalderens skik med at sætte de henrettede forbryderes hoveder på stager, til skræk og advarsel.
Samtidig er pjalteproletariatet også med til at få det øvrige proletariat til at føle sig bedre stillet. Nok har man det hårdt nok på jobbet, nok stiger priserne, og man må skære ned for at betale terminen, men man har det i det mindste bedre end "taberne".
{{samfstub}}
| |||