Lockheed U-2: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata
m Småret
Linje 1:
{{harflertydig3|flyet U-2|U2 (flertydig)}}
[[Fil:usaf.u2.750pix.jpg|300px|thumb|Lockheed U-2R/TR-1 i luften]]
'''U-2''', et fly fra [[Lockheed]] med kaldenavnet '''Dragon Lady''', er et enmotors, 1-sædet observationsfly, som anvendes af det [[United States Air Force|amerikanske luftvåben]]. Det kan foretage [[overvågning]] dag og nat i stor højde (op til 21.000 m) i al slags vejr. Flyet har været anvendt siden [[1957]] og er et af de ældste designs i det amerikanske luftvåben. Selv med moderne satellitter og ubemandede overvågningsfly, har man ikke kunnet udfase U-2 flyene, da de stadig kan varetage opgaver og medbringe udstyr som fx [[Northrop Grumman Corporation|Northrop Grummans]] [[RQ-4|RQ-4 Global Hawk]] ikke kan bære. En udfasning vil dog efter al sandsynlighed blive en realitet, efterhånden som de ubemandede fly kan udføre flere og flere forskellige opgaver. U-2 forventes at flyve i hvert fald frem til 2016
 
== Historie ==
U-2 projektet blev indledt allerede i [[1950'erne]] af [[CIA]], der havde et stort behov for troværdige informationer om [[Sovjetunionen]]. Der blev foretaget overflyvninger med ombyggede og modificerede [[bombefly]], men de var meget udsatte for [[antiluftskyts]] og bevæbnede [[jagerfly]], og flere af disse fly var blevet skudt ned. Der var således behov for et fly, der kunne foretage overvågning fra stor højde, hvor det ville være umuligt, eller i hvert fald meget svært at skyde det ned. I begyndelsen var [[Lockheed]] Corporation ikke engang med i opløbet omkring kontrakten, men hørte ad omveje om projektet, og lederne bad den allerede højt anerkendte ingeniør Clarence "Kelly" Johnson om at udvikle et koncept. Han havde tidligere stået bag fly som [[P-38 Lightning]] og [[F-104 Starfighter]].
 
Projektet, der blev født som CL-282, kombinerede en let flykrop og lange tynde vinger inspireret af et svævefly med en enkelt jetmotor som et jagerfly. Efter en præsentation af det utraditionelle design til de ansvarlige i luftvåbnet, blev det i første omgang forkastet, men flere embedsmænd og efterretningsfolk fandt ideen brugbar og foreslog [[CIA]]'s chef, [[Allen Dulles]], at bygge flyet.
 
[[Lockheed|Lockheed Corporation]] fik overdraget opgaven med en kort tidsfrist, og kontrakten lød på 20 fly i første omgang. Udviklingen af flyet forblev en dyb hemmelighed, og navnet tildelt – ''U-2'' – dækker over, at flyet blot tilhørte ''utility''-kategorien, som blev brugt til mindre transportfly. Selv stedet i [[Nevada]]ørkenen, hvor flyvningerne skulle foregå, blev særligt oprettet til dette projekt alene, og blev sidenhen kendt som [[Area 51]] Allerede i [[august]] [[1955]] blev de første prøveflyvninger foretaget. I tilknytning til flykonstruktionen fik [[Edwin Land]] fra [[Polaroid|Polaroid Corporation]] overdraget opgaven med at udvikle en optik for det nye stor-format kamera, der skulle anvendes under U-2 missionerne. Disse nyudviklede kameraer kunne fotografere med en tilstrækkelig høj opløsning til, at man kunne se mennesker på jorden på billeder taget fra 21 km højde. Det nyudviklede U-2 fly foretog sin første overvågningsmission over Sovjetunionen i [[juni]] [[1956]] med start fra [[Army Airfield i Wiesbaden-Erbenheim]] i det daværende [[Vesttyskland]] (Operation Overflight).
 
== Design og karakteristik ==
Det utraditionelle design, der kombinerer et [[jetfly]] med enet [[svæveflyversvævefly]], gav piloterne en stor udfordring, når de skulle manøvrere flyet rundt i luften. På grund af dets lette konstruktion er det meget følsomt overfor sidevind og for at dette ikke var nok, er flyet kun udstyret med to sæt hovedhjul, monteret bag hinanden som på en cykel. For at støtte vingerne under start, monteres et "støttehjul" under hver vinge, som efter start falder af og skal samles op af jord-personelletjordpersonellet. Under landing findes støttehjulet jo ikke, så to hurtigtkørende biler følger efter flyet på banen, og dirigerer over radio piloten hen ad banen. Når flyet nærmer sig standsning, vil den ene vinge uundgåeligt ramme jorden og er derfor beskyttet af en [[titanium]]-skinne. Efter stop monteres støttehjulene igen, og flyet køres væk fra banen. Den særligt farlige start- og landingsprocedure medførte især i begyndelsen flere fatale ulykker.
 
I sin maksimale operative højde af 70.000 fod, flyver en U-2 meget tæt på både den maksimale hastighed og [[stall]]-hastigheden. Forskellen er kun ca. 10 [[knob]], og både en forøgelse eller nedsætning af hastigheden udenfor disse grænser kan medføre tab af kontrollen og potentielt ødelægge den spinkle konstruktion, hvilket ville være katastrofalt over fjentligtfjendtligt område. For at træne piloterne blev der lavet 5 styk to-sæders udgaver, hvor instruktøren sidder bag piloten i et ophøjet cockpit.
 
På grund af den store højde, flyet opererer i, er piloten altid iført en trykdragt under flyvning. Tab af kabinetrykket i så stor højde ville gøre piloten bevidstløs øjeblikkeligt. For at undgå bivirkninger ved disse højdeskift, begynder piloten at indånde ren ilt en time før flyvningen, og transporteres ud til flyet med iltmaske på. Det gøres for, at al nitrogen i blodet udåndeskan blive udåndet, og hindrer at piloten får samme symptomer som dykkersygedykkersygesymptomer.
 
Overvågningsudstyret findes i flyets næse, i kroppen eller til tider i pods under vingerne, og kan udskiftes efter behov. Funktioner, der varetages af U-2 operatørerne spænder fra fotoefterretning (traditionel eller digital film), signalindsamling, radar-kortlægning og -overvågning til indsamling af atmosfæriske luftprøver.
 
== Operativ historie ==
[[Fil:US Air Force U-2 (2139646280).jpg|300px|thumb|Lockheed U-2 på mission]]
Eftersom det ville blive anset for merevære alvorligalvorligt, hvis et militært fly nogensinde skulle blive skudt ned over fx [[Sovjetunionen|Sovjetisksovjetisk]] territorium, blev alle "ulovlige" overflyvninger foretaget af CIA. Piloterne blev opsagt fra forsvaret, og var derfor i princippet "civile".
 
U-2 flyet blev offentligt kendt under [[U-2 krisen]], da et U-2 fly blev skudt ned over Sovjetunionen den [[1. maj]] [[1960]], og piloten, [[Francis Gary Powers]], blev taget til fange. Hans mission havde været at starte fra [[Peshawar]] i [[Pakistan]], fotografere [[ICBM]] faciliteter omkring [[Sverdlovsk]] og [[Plesetsk]] i Sovietunionen, for derefter at lande i [[Bodø]], [[Norge]]. De præcise detaljer omkring nedskydningen er ikke bekræftede, men tilsyneladende havde indtil flere sovjetiske fly fulgt efter Powers' U-2, men uden at kunne nå det. 14 jord-til-luft missiler af typen SA-2 Guideline blev affyret, og et af dem detonerede tilsyneladende så tæt på, at flyet blev beskadiget. Gary Powers skød sig ud med [[katapultsæde]], mens flyet styrtede. Uheldigvis for amerikanerne var meget af flyet intakt efter styrtet, og det lykkedes endda at fremkalde noget af filmen, der var blevet taget undervejs.
 
Senere var det et U-2 fly, der den [[14. oktober]] [[1962]] fotograferede sovjetisk militærudstyr med atomare sprænghoveder om bord på skibe, der var undervejs til [[Cuba]], hvilket udløste [[Cuba-krisen]]. I løbet af denne krise blev et U-2 fly skudt ned over Cuba af et russisk-bygget '''S-75 Dvina'''-missil og styrtede ned i hvilket .[[majorMajor]] [[Rudolph Anderson]] omkom som detden eneste menneskelige tab under hele episoden.
 
Da U-2 ikke kan tankes i luften, som mange andre militære fly er i stand til, er dets rækkevidde begrænset af dets interne brændstoflager. For at overkomme denne begrænsning udførte CIA en række testflyvninger fra hangarskibe, hvilket resulterede i, at U-2 fly blev brugt til at overvåge [[Frankrig|franske]] [[atomprøvesprængning]]er ved [[Moruroa]] i [[1964]]. Hangarskibsoperationer fortsatte frem til 1969.
Linje 31:
Fra 1964 og frem til [[1976]] blev en lang række rekognoceringsflyvninger gennemført i forbindelse med [[Vietnamkrigen]]. Flyene var først udstationeret i dengang Sydvietnam, men blev senere flyttet til [[Thailand]]
 
Som det eneste andet land, der har opereret med U-2, blev [[Taiwan]] udstyret med flyene, leveret af CIA, i 1960. De blev primært brugt til flyvninger over [[Kina]], og i løbet af deres tid i landet, blev fem skudt ned. Efterhånden som forholdeneforholdet mellem SovietunionenSovjetunionen og Kina blev forværret, og USA ikke længere så dem som værende allierede, og dermed en samlet trussel, blev operationerne med U-2 fly nedtrappet over Kina, og de sidste fly blev leveret tilbage til USA i 1974.
 
=== Operationer i dag ===
I stort set hver konflikt, hvor USA er involveret i dag, er U-2 flyene oftest at finde. De kan medbringe en større last af sensorer end tilsvarende fly og ubemandede droner, og de kan være i området pludseligt og usete, i modsætning til satellitter, hvis baner kan forudses. [[Northrop Grumman Corporation|Northrop Grummans]] [[RQ-4|RQ-4 Global Hawk]] er den mest sandsynlige arvtager, og er i stand til at varetage flere og flere opgaver. Det kan desuden forblive i et område i over 24 timer af gangen, og de militære ledere behøver ikke bekymre sig om eventuel tilfangetagelse af en pilot, hvis det skulle blive skudt ned. Til trods for dette, er der stadigmangestadig mange, der ønsker at bevare flyet i den nærmeste fremtid.
 
== Varianter ==