Letlands Nationalhistoriske Museum: Forskelle mellem versioner

Letland nationalhistoriske museum er først og fremstfremmest et museum for folkekulturen i Letland. Museet blev etableret i [[1869]] af en organisation, som kaldte sig for ''Rigas lettiske samfund''. På denne tid var Letland underlagt [[Rusland]], og Riga var – som gammel hanseby – stadig domineret af tysk sprog og kultur, tyskerne udgjorde tæt på 50 % af befolkningen. Letter udgjorde kun omkring 25 % af befolkningen i byen, og ordet ''lette'' betød slet og ret en bonde. ''Rigas lettiske samfund'' arbejdede for, at lettisk kultur skulle blive kendt og vinde anerkendelse. Meget tyder på, at meget inspiration blev hentet fra Sverige.

Da Letland erklærede sin uafhængighed i 1918, blev ansvaret for museet overtaget af staten, og i 1920 kunne institutionen flytte ind i Riga Slot. Den selvstændige nation gav museet en vigtig plads i landets [[kulturpolitik]]. [[Kulturarv]]en var vigtig for den unge nation. Museet fik ansvar for at samle, tage vare på og formidle landets [[kulturarv]] indenfor [[arkæologi]], [[folkekultur]], [[historie]] og [[kunst]]. Museet påtog sig ligeledes opgaver indenfor dokumentation og forskning.

Museet tog aktivt del i begivenhederne under det, som kaldes ''[[Den tredje lettiske kulturrejsning]]'' – i slutningen af [[1980'erne]]. Udstillingen ''Letland mellem de to verdenskrige'' i 1988 havde 300.000 besøgende.