Sophia Magdalena Krag-Juel-Vind: Forskelle mellem versioner

Disse besiddelser forøgede hun i betydelig grad ved arv efter sine mostre Christine Sophie (1713-1787), enke efter Erhard Wedel-Friis (1710-86) og Elisabeth Sophie (1714-1799) enke efter Jean Henri Desmercières (1687-1778), da hun arvede godserne [[Wedelslund]] ved Galten, Søbygaard ved [[Hammel]], Boller og Møgelkjær i [[Bjerre Herred]] samt grevskabet Frijsenborgs nordre del ved Hammel. Endvidere arvede hun i 1795 slægtens vinterpalæ [[Den Gramske Gård]] på Kongens Nytorv. Som ejer af disse besiddelser var hun ved 1800-tallets begyndelse landets største jordbesidder.

 

 

Ved et familieråd blev der i 1802 på Juellinge under forsæde af Sophie Magdalene som slægtens overhoved truffet bestemmelse om fordelingen af hendes besiddelser efter hendes søn, [[Frederik Carl Krag-Juel-Vind-Frijs]]. Den ældste af dennes sønner, [[Jens Christian Carl Krag-Juel-Vind-Frijs]] (1779-1860) skulle arve grevskabet Frijsenborg, den næstældste søn Carl Ludvig (1780-1838) skulle arve baroniet Juellinge og den yngste søn Erhard (1788-1826) skulle arve godset Wedelslund samt tiltræde baroniet Juellinge, såfremt broderen Carl Ludvig døde barnløs. Brødrene Carl Ludvig og Erhard fik i 1816 tilladelse til at føre grevetitel og fik patent på navnet Krag Juel Vind Frijs.

* Claus Bjørn: Den jyske proprietærfejde. Historie udg. af Jysk Selskab for Historie XIII 1979-81.

* Claus Bjørn: ”En dame af betydning”, Kristeligt Dagblad, 1992 -07-08, “Grevinde Juel-Vind".

 

{{FD|1734|1810|Krag-Juel-Vind, Sophia Magdalena}}

[[Kategori:Modtagere af l'union parfaite]]

[[Kategori:Danskere i 1700-tallet]]

[[Kategori:Godsejere fra Danmark]]

[[Kategori:Personer fra Jylland]]

[[Kategori:Grevinder fra Danmark]]