Versionen fra 15. jun. 2006, 20:09 redigér Thijs!bot (diskussion \| bidrag) 78.231 edits m robot Tilføjer: bg:Зеолит ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 24. jul. 2006, 11:34 redigér fjern redigering Leolaursen (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 7.576 edits m Græske bogstaver Gå til næste forskel →
Linje 1: '''Zeolitmineraler''' (af [[Græsk (sprog)\|græsk]] ζεω ''~~zeein~~zeo'' = "koge" + λįθος ''lithos'' = "sten") er vandholdige [[aluminiumsilikat]]er. Det er porøse stoffer, hvor [[krystal]]strukturen består af SiO<sub><small>4</small></sub> og AlO<sub><small>4</small></sub> opbygget i et åbent gitter af [[tetraeder\|tetraedre]]. I de indre hulrum kan stoffet optage vand og [[ion (kemi)\|metalioner]], og det sker, uden at strukturen ændres. Et eksempel på formlen er natrolit: Na<sub><small>2</small></sub>Al<sub><small>2</small></sub>Si<sub><small>3</small></sub>O<sub><small>10</small></sub>-2H<sub><small>2</small></sub>O Zeolitter blev første gang beskrevet i [[1756]] af svenskeren [[A. F. Cronstedt]], som opdagede, at de afgiver vand ved opvarmning (deraf navnet). Naturlige zeolitter dannes, når vulkansk klippe og askelag reagerer med basisk grundvand. Siden undersøgelserne af havbunden tog fart i begyndelsen af [[1950'erne]] har man afsløret, at der også findes mange forskellige typer af zeolitter i bundslammet, og med den mængde slam, der findes, må zeolitter være nogle af verdens mest almindelige mineraler.

Zeolit: Forskelle mellem versioner