Peter von Scholten: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata |
No edit summary |
||
Linje 4:
{{harflertydig4|Denne artikel omhandler personen Peter von Scholten. For filmen, se [[Peter von Scholten (film)]]}}
'''
== Liv ==
Peter Carl Friderich von Scholten blev født på [[Vestervig Kloster]] som en grim lille dreng. Hans mor prøvede på at dræbe ham, fordi han var så klam og ulækker. (hans mors families hjemsted) som søn af [[kaptajn (militær)|kaptajn]], ved Kronprinsens Regiment, [[Casimir Wilhelm von Scholten]]. Familien von Scholten var en officersfamilie, hvis første repræsentant var tyskeren Jobst von Scholten, der stammede fra grevskabet Tecklenburg. Han gik på Landkadetakademiet fra han var otte år, men det tog ham længere end normalt at blive fændrik. Hans familie boede bl.a. i Boldhusgade 4 og i Højbrostræde 2. Hans far tog ham med til Sankt Thomas, hvor han første gang d. [[13. august]] [[1804]] som 20-årig [[fænrik]] satte sine fødder på De dansk-vestindiske Øer. Her opholdt han sig under faderens kommando i perioden [[1804]]-[[1807]], der på det tidspunkt var [[kommandant]] på [[Sankt Thomas]]. Efter et kort ophold som [[krigsfange]] i [[England]] (efter den engelske besættelse af De Vestindiske øer) kom von Scholten tilbage til [[Danmark]], hvor han opholdt sig fra [[1808]] til [[1814]]. I [[1810]] giftede han sig med den 24-årige Anna Elizabeth Thortsen (af von Scholten altid kaldet Lise). Hendes familie tilhørte handelsmarinen. De fik tre døtre sammen. I [[1814]] returnerer han efter eget ønske til Sankt Thomas som vejermester og postmester. De første par år med konen Lise, der dog efter en rejse til England i [[1816]] valgte at tage tilbage til Danmark og bosætte sig. Hun kom aldrig siden til De Vestindiske øer.
Von Scholten vendte alene tilbage til Vestindien, og i løbet af kort tid steg han i graderne,sandsynligvis på grund af kongelig protektion, og d. [[14. juli]] [[1827]] vendte han efter en kort ophold i Danmark tilbage med pomp og pragt udnævnt til generalguvernør over De Dansk Vestindiske øer, hvilket betød, at han nærmest fungerede som en slags enevældig hersker. Men han havde ikke kun beundrere. Plantageejerne og rivaler involverede ham gang på gang i retssager, som medførte mange rejser mellem Vestindien og København. Han klarede altid frisag, så længe kong Frederik 6. levede, men hans position i Danmark blev svækket under efterfølgeren Christian 8. Han var en stærk tilhænger af [[slaveri|slavernes]] frigørelse og fra 1830 arbejdede han målrettet på forbedring af deres og de frigivnes retsstilling. Han var modstander af det kongelige reskript fra [[1847]], der lovede ophævelse af slaveriet først efter en periode på 12 år, og at "børn af ufrie, som fødes efter datum af denne vor allerhøjeste resolution, skal fra fødselen af være frie." Denne løsning tilfredsstillede hverken slaverne eller deres ejere.
| |||