Klas Kristersson Horn: Forskelle mellem versioner

'''Klas Kristersson Horn''' til [[Åminne]] ([[1520]] – [[9. september]] [[1566]]) var en svensk [[søkriger]], anset som en af [[Sverige]]s største [[søhelt]]e, brorsøn til [[Henrik Horn (1512-1595)]].

 

Horn deltog i [[Gustav I]]´s [[Rusland|russiske krig]], var [[statholder]] i [[Vyborg|Wiborg]] og udfoldede en betydningsfuld virksomhed ved grundlæggelsen af det svenske herredømme i de [[baltisk]]e provinser. Det var Horn, der [[1561]] formåede store dele af [[Estland]] til at underkaste sig Sverige. Horn blev [[1561]] [[friherre]]. [[1563]] deltog han i det svenske indfald i [[Halland]], og [[1564]] i februar angreb han forgæves (sammen med [[Gustaf Olofsson Stenbock]]) [[Bohus]], som blev forsvaret af [[Jens Ulfstand]].

 

Horn vendte herefter tilbage til Dalarø, hvilket imidlertid ikke rigtigt faldt i [[Erik 14.|Erik XIV]]'s smag. Horn fejrede ikke desto mindre triumfer i [[Stokholm]]. I efteråret krydsede han atter i Østersøen, de undertallige modstandere flygtede, og Horn forfulgte dem til [[Falsterbo]] rev. I slutningen af oktober vendte han tilbage til Elfsnabben. I maj [[1566]] afgik Horn med flåden fra Elfsnabben; at hans flåde dengang skulle have været på 68 skibe, synes at være noget overdrevet, og noget senere blev den angivet til at tælle 60 skibe. Ved midsommertid lå Horn med 46 skibe ved Dragør og opkrævede afgift. Noget senere lykkedes det Horn ved Bornholm at bemægtige sig en stor mængde skibe. 26. juli kæmpede Horn ved Ølands nordlige odde med den danske flåde under [[Jens Jernskæg]].

 

 

== Kilder ==