Digital elektronik: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Addbot (diskussion | bidrag) |
Glenn (diskussion | bidrag) |
||
Linje 45:
Både i lavenergi- og digitale højydelseskredsløb kan det være et problem med en central taktgiver i f.eks. et digitalt [[høreapparat]] eller en mikrocontroller. Grunden er at man ønsker at høreapparatet anvender så lidt energi som muligt, og højydelseskredsløb mister takten, når den centrale taktgivers frekvens øges (f.eks. ved "overclocking"). Grunden er at det tager tid for taktgiverens og databussens signaler at komme rundt i forskellige dele af chippen ved høje frekvenser – og det på trods af at signalerne udbreder sig med ca. 2/3 af [[lysets hastighed]].
Med et redesign af de digitale kredsløb, indførelse af decentral selvtaktning/asynkron, opnås mindre [[energiforbrug]] eller mulighed for højere taktfrekvens. Omkostningen er groft set en ydelsesforringelse på ca. 10% ved en given frekvens, men med drastisk nedsat energiforbrug f.eks. -30...-60%.
<ref>[http://ing.dk/artikel/69986 28. apr 2006, Ing.dk: Klokløs processor støjer mindre]</ref>
<ref>[http://www.eetimes.com/news/latest/showArticle.jhtml?articleID=179101800 02/08/2006, eetimes.com: ARM offers first clockless processor core]</ref>
Linje 52:
<ref>[http://www.eetimes.com/story/OEG20011025S0074 "EE Times oktober 25, 2001: University spinouts revive clockless processors"]</ref>
<ref>[http://www.eetimes.com/story/OEG19981007S0013 " EE Times oktober 07, 1998: Asynchronous ARM core nears commercial debut"]</ref>
Ydermere støjer selvtaktede
== Logiske systemer ==
| |||