Versionen fra 20. feb. 2006, 13:18 redigér Palnatoke (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere, Patruljanter 90.369 edits {{Islamisk kalender}} ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 27. jul. 2006, 13:06 redigér fjern redigering RobotManscher (diskussion \| bidrag) Botter 11.987 edits m Robot semiautomatisk rettelse af fejlstavet link Det røde Hav Gå til næste forskel →
Linje 9: '''Den store Fest''' (''Eid al-Adha'') eller "Offerfesten" (''Kurban Bayram'') afholdes to måneder og 10 dage efter ''Den lille Fest''. Man slagter dyr for at hylde [[Abraham]]s offer af et får i stedet for af sin søn (i [[Koranen]] er der tale om et får, i [[Bibelen]] et lam). De, der er i stand til at tage på pilgrimsfærd gør det lige før Den store Fest. '''Ashurah''' er den 10. dag i måneden muharram (se [[islamisk kalender]]). Dette er den dag, hvor Gud reddede [[Moses]] og [[jøde]]rne fra Farao i [[Egypten]] ved at krydse [[Det ~~røde~~Røde Hav]]. Ifølge islamisk tradition fastede Muhammed sammen med de jødiske befolkninger, der levede i området. Ifølge fortællinger om Muhammed, planlagde han at faste på den 9. og 10. muharram. Dette er også dagen, hvor Muhammeds barnebarn, [[Husayn ibn Ali]], ifølge overleveringerne dræbtes i Slaget i Karbala. Shia-muslimer sørger derfor på denne dag. Sunni-muslimer opfatter ikke Husayn ibn Ali som en vigtig religiøs person, og sunni-muslimer markerer derfor dagen på grund af Muhammeds faste. Fundamentalistiske troende er modstandere af at give denne dag en særlig markering. * '''Muslimsk nytår''' fejres ikke generelt som en officiel islamisk helligdag, men mange muslimer har skabt eller genoplevet en eller anden form for rituel fejring af nytåret. Fundamentalister er også modstandere af at markere denne dag.

Islamiske helligdage: Forskelle mellem versioner