Wilhelm Wiehe (1826-1884): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Linje 1:
{{ibrug|[[Bruger:Tostarpadius|Tostarpadius]] ([[Brugerdiskussion:Tostarpadius|diskussion]])17. jul 2014, 05:08 (CEST)}}
'''Anton Wilhelm Wiehe''' ([[8. juli]] [[1826]] i [[København]] – [[4. januar]] [[1884]] sammesteds) var en [[Danmark|dansk]] [[skuespiller]], bror til [[Michael Rosing Wiehe|Michael]] og [[Johan Henrik Wiehe]], far til [[Wilhelm Wiehe (1858-1916)|Wilhelm]] og [[Jacques Wiehe]].
Af [[Michael Rosing]]s tre dattersønner, der alle blev skuespillere, var Wiehe den, som lignede bedstefaderen mest; han havde især arvet hans åbne, frejdige væsen, der harmonerede med [[Oehlenschlæger]]s poesi. Da han havde udført sine første roller, Jørgen i ''Erik og Abel'' ([[16. november]] [[1843]]) og Einar Tambeskælver i ''Hakon Jarl'', sagde Oehlenschlæger til ham: "De har min ånd i Dem, og De skal forklare mig for kommende slægter". Denne profeti gik i opfyldelse; det er som den sidste store Oehlenschlæger-skuespiller på linje med [[Johan Christian Ryge]] og [[N.P. Nielsen]], at Wiehes navn lever i dansk [[teaterhistorie]]. Efter nogle brydsomme ungdomsår, i hvilke han spillede i provinserne, på [[Casino (teater)|Casino]] og blev såret i [[slaget ved Isted]], fik han 1851 ansættelse ved [[Christiania Theater]],
hvor han udviklede sig gennem et stort, forskelligartet repertoire (c. 140 roller i ni år) og med [[Henrik Ibsen]]s ord "øvede ubestridelig indflydelse på den norske nationale scenes fremgang". Fra 1860—63 tilhørte Wiehe Casino,hvor det viste sig, at hans talent svarede til hans norske ry, og hvor han (1861) som Gudmund i ''Gildet paa Solhaug'' medvirkede i den første Ibsen-forestilling i København. Endelig genoptrådte han, 37 år gammel, men endnu med al ungdommens friskhed over sin personlighed, 1. september 1863 som Axel i ''[[Axel og Valborg]]'' på [[det Kongelige Teater]], hvis alvorlige førstekraft han var i de følgende år, og hvor han 1874 indviede den nye scene, men sygdom knækkede tidligt hans kraft og tvang ham, ikke 53 år gammel, til at søge afsked; [[4. juni]] [[1879]] optrådte Wiehe sidste gang som [[Hakon Jarl]] (i 3. og 4. akt) og som Møller i ''Hr. og Fru Møller''. Senere viste han sig, næsten blind, et par gange ved aftenunderholdninger på [[Folketeatret]].
W.’s Kunst tilhørte Overgangsperioden
| |||