'''Glacier Bay National Park ''' som ligger i den sydøstlige del af [[Alaska]] blev først erklæret som [[National Monument (USA)|US National Monument]] den [[25. februar]] [[1925]].
Glacier Bay har talrige [[gletcher|tidevandsgletsjere]], bjerge og fjorde. Den tempererede regnskov og bugten er hjemsted for [[gråbjørn]]e, [[bjergged]]er, [[hval]]er, [[sæl]]er og [[ørn]]e. Ved [[George Vancouver]]s opdagelse af bugten i [[1794]], var den helt dækket af is, men gletsjerne har trukket sig over 100 kilometer tilbage.
Området blev opgraderet til nationalpark i 1980 som et af i alt femten naturområder som blev oprettet eller revideret samtidig med [[Alaska National Interest Lands Conservation Act]].
[[Fil:Map_of_Glacier_Bay_National_Park.png|thumb|left|Kort over nationalparken]]
Parken dækker et areal på 13.287 km², og det meste er vildmark. Det var 500.590 besøgende i parken i [[2013]] <ref>[https://irma.nps.gov/Stats/SSRSReports/National%20Reports/Five%20Year%20Annual%20Recreation%20Visitation%20By%20Park%20%281979%20-%20Last%20Calendar%20Year%29 "NPS Annual Recreation Visits Report".] National Park Service. Retrieved 2014-04-23]</ref>. Parken indgår i klyngen af naturbeskyttelsesområder [[Kluane-Wrangell-St. Elias-Glacier Bay-Tatshenshini-Alsek]] som blev sat på [[UNESCOsUNESCO's verdensarvlisteVerdensarvliste]] i [[1979]] på grund af de spektakulære [[isbræ]]er som har stor betydning for det naturlige [[habitat]] for dyr som [[rensdyr]], [[bjørn]] og [[tykhornsfår]].
