Fredericia: Forskelle mellem versioner

Der var i begyndelsen ikke mange, som var interesserede i at flytte til den nye by, og Fredericias voldanlæg var knapt færdiggjort, før den [[Sverige|svenske]] konge [[Karl 10. Gustav af Sverige|Karl 10. Gustav]] lod sin hær belejre den nye by, som blev indtaget i oktober [[1657]]. Det var i øvrigt den krig, der kostede Danmark store besiddelser øst for [[Øresund]]. Efter at svenskerne havde forladt den hærgede by, ønskede Frederik 3. at genopbygge byen og voldene. Han forsøgte at få indbyggere til byen ved at nedlægge de nærmeste landsbyer. Det gik dog ikke hurtigt nok, så kongen valgte at lokke med vidtrækkende privilegier. Det betød blandt andet 10 års skattefrihed, gratis byggegrunde, fristed for tidligere straffede og ikke mindst religionsfrihed, der i særdeleshed tiltrak [[jøder]] og senere franske [[huguenotter]] og en del [[Mennonit|mennonitter]] <ref>[http://gameo.org/index.php?title=Denmark Global Anabaptist Mennonite Encyclopedia Online: ''Denmark'']</ref>. Da Fredericia var en fæstningsby, boede der mange soldater med deres familier i byen, som pga. sine privilegier også kunne tiltrække en del udlændinge. Huguenotterne, som her blev kaldt reformerte, var specialister i dyrkning af tobak, og i det hele taget var landbrug det vigtigste erhverv i Fredericia langt op i 1800-årene. De fleste huse og bygninger lå omkring den nuværende [[Danmarksgade (Fredericia)|Danmarksgade]] og [[Gothersgade (Fredericia)|Gothersgade]], hvorimod arealerne øst for [[Købmagergade (Fredericia)|Købmagergade]] og syd for [[Sjællandsgade (Fredericia)|Sjællandsgade]] langt op i 1800-årene stort set lå ubebyggede hen og blev anvendt til landbrugsmæssige formål.