Kaspiske Hav: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Glenn (diskussion | bidrag) katændr |
PerV (diskussion | bidrag) indsat kilder oa |
||
Linje 10:
| Gruppe =
| Type =
| Tilløb = [[Volga]], [[Uralfloden|Ural]], [[Terek]] og [[Kura]]
| Afløb = [[Endorheisk bassin|Endorheisk sø]]<br/>[[Fordampning]]
| Andet_afløb =
| Oplandsareal =
| Afvandingsareal = 3.626.000 km<sup>2</sup><ref name="vanderLeeden">van der Leeden, Troise, and Todd, eds., ''The Water Encyclopedia.'' Second Edition. Chelsea, MI: Lewis Publishers, 1990, p. 196.</ref>
| Afvandingslande = [[Azerbaijan]], [[Iran]], [[Kasakhstan]], [[Rusland]], [[Turkmenistan]]
| Længde =
| Bredde =
| Areal = 371.000
| Middeldybde =
| Maxdybde = 1.025 m
| Volumen = 78.
| Gennemløbstid = 250 år
| Omkreds = 7.000 km
| Salinitet = 13 ‰
| Vandspejlskote = -28 m
| Frossen =
Linje 30:
| Sektioner =
| Byer = [[Baku]] (Azerbaijan), [[Rasht]] (Iran), [[Aktau]] (Kasakhstan), [[Makhachkala]] (Rusland), [[Türkmenbaşy]] (Turkmenistan)
}}
Det '''Kaspiske Hav''' (
Det Kaspiske Hav er verdens største [[Endorheisk bassin|endorheisk sø
▲Det '''Kaspiske Hav''' (på [[russisk]] Каспийское море, ''Kaspijskoje more'') ligger på grænsen mellem [[Asien]] og [[Europa]] mellem landene [[Iran]], [[Aserbajdsjan]], [[Rusland]], [[Kasakhstan]] og [[Turkmenistan]]. De største byer ved det Kaspiske Hav er den russiske havneby [[Astrakhan]] og den aserbajdsjanske hovedstad [[Baku]].
▲Det Kaspiske Hav er verdens største [[sø|indsø]] ud fra dens volumen. Søen bliver kaldt for et ''hav'', idet [[romer]]ne, da de opdagede den og så det salte vand, navngav den "''Mare Caspium''". Mange geografer opfatter dog i dag det Kaspiske Hav som en sø, da den er helt omgivet af land. Søens gennemsnitlige saltindhold, [[salinitet]], er 1,3%. Saltet er ikke ligeligt fordelt i søen. Mod nord er vandet mere fersk, mens den sydlige del har et højere saltniveau og i den afskårede, lavvandet havbugt Kara-Bogaz-Gol på østbredden er salinitetsværdien hele 32%.<ref>[http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Rusland_og_det_tidligere_Sovjet/%C3%98vrige_regioner_i_europ%C3%A6isk_USSR/Det_Kaspiske_Hav Den Store Danske: Det Kaspiske Hav]</ref> Til sammenligning har almindelig havvand en salinitetsværdi på 3,5%.<ref>[http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Geografi/Naturgeografi/Oceanografi/salinitet Den Store Danske: Salinitet]</ref>
Det Kaspiske Hav er meget rigt på [[olie]] og [[naturgas]]. I søen er der endvidere et omfattende fiskeri, og den mest kendte fisk er [[stør]]en. Rognen fra denne bruges til produktion af russisk [[kaviar]].
Line 62 ⟶ 42:
Det Kaspiske Hav er delt op i en lavvandet nordlig del og en dybere sydlig del. De to halvdele adskilles af en lavvandet passage, som forbinder halvøerne [[Apsjeron]] (i [[Aserbajdsjan]]) og [[Tjeleken]] (i [[Turkmenistan]]) på hver sin side af søen. Til søen regnes også den meget lavvandede bugt [[Kara Bogaz Gol]] lige nord for Tjeleken-halvøen; men denne bugt er ved at forvandles til en salt sumpmark og er næsten afskåret fra det Kaspiske Hav af en landtange.
==
{{reflist}}
▲[[File:Surikov1906.jpg|thumb|444px|left|Stenka Razin (Vasily Surikov, 1906)]]
== Eksterne henvisninger ==
{{
{{Coor title d|40|N|51|E|type:waterbody|display=inline,title}}
|