Kaspiske Hav: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
katændr
indsat kilder oa
Linje 10:
| Gruppe =
| Type =
| Tilløb = [[Volga]], [[Uralfloden|Ural]], [[Terek]] og [[Kura]]
| Afløb = [[Endorheisk bassin|Endorheisk sø]]<br/>[[Fordampning]]
| Andet_afløb =
| Oplandsareal =
| Afvandingsareal = 3.626.000 km<sup>2</sup><ref name="vanderLeeden">van der Leeden, Troise, and Todd, eds., ''The Water Encyclopedia.'' Second Edition. Chelsea, MI: Lewis Publishers, 1990, p. 196.</ref>
| Afvandingsareal = 3.626.000 km2
| Afvandingslande = [[Azerbaijan]], [[Iran]], [[Kasakhstan]], [[Rusland]], [[Turkmenistan]]
| Længde =
| Bredde =
| Areal = 371.000 km2km<sup>2</sup>
| Middeldybde = 184208 m
| Maxdybde = 1.025 m
| Volumen = 78.200300 km3km<sup>3</sup>
| Gennemløbstid = 250 år
| Omkreds = 7.000 km
| Salinitet = 13 ‰
| Vandspejlskote = -28 m
| Frossen =
Linje 30:
| Sektioner =
| Byer = [[Baku]] (Azerbaijan), [[Rasht]] (Iran), [[Aktau]] (Kasakhstan), [[Makhachkala]] (Rusland), [[Türkmenbaşy]] (Turkmenistan)
}}
[[FileFil:Surikov1906.jpg|thumb|444px|left|Stenka Razin (Vasily Surikov, 1906)]]
Det '''Kaspiske Hav''' (på [[russisk]] {{lang-ru|Каспийское море}}, ''{{Lit|Kaspijskoje more}}; {{lang-az|Xəzər dənizi}}, {{lang-kk|Каспий теңізі}}, {{lang-fa|دریای خزر}}, {{Lit|Daryā-i Xazar}}, eller ''دریای مازندران'' {{Lit|Daryā-i Māzandarān}}, {{lang-tk|Hazar deňizi}}, {{lang-ka|კასპიის ზღვა}}) ligger på grænsen mellem [[Asien]] og [[Europa]] mellem landene [[Iran]], [[Aserbajdsjan]], [[Rusland]], [[Kasakhstan]] og [[Turkmenistan]]. De største byer ved det Kaspiske Hav er den russiske havneby [[Astrakhan]] og den aserbajdsjanske hovedstad [[Baku]].
 
Det Kaspiske Hav er verdens største [[Endorheisk bassin|endorheisk |indsø]] ud fra dens volumen. Søen bliver kaldt for et ''hav'', idet [[romer]]ne, da de opdagede den og konstaterede detat vandet saltevar vandsalt, navngav den "''Mare Caspium''". Mange geografer opfatter dog i dag det Kaspiske Hav som en sø, da den er helt omgivet af land.<ref name=web1>{{cite web|title=Caspian Sea - Background|url=http://www.caspianenvironment.org/newsite/Caspian-Background.htm|publisher=Caspian Environment Programme|accessdate=11 September 2012|year=2009}}</ref><ref>{{cite web | title =ESA: Observing the Earth – Earth from Space: The southern Caspian Sea |publisher = ESA.int| url = http://www.esa.int/esaEO/SEM5GYTLWFE_index_0.html|accessdate = 2007-05-25}}</ref> Søens volumen er 78.300 km<sup>3</sup><ref name="LakeNet">[http://www.worldlakes.org/lakedetails.asp?lakeid=8762 Lake Profile: Caspian Sea]. ''LakeNet.''</ref> Søens gennemsnitlige saltindhold, [[salinitet]], er 1,3%. Saltet er ikke ligeligt fordelt i søen. Mod nord er vandet mere fersk, mens den sydlige del har et højere saltniveau og i den afskåredeafskårne, lavvandetlavvandede havbugtbugt Kara-Bogaz-Gol på østbredden er salinitetsværdiensaliniteten hele 32%.<ref>[http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Rusland_og_det_tidligere_Sovjet/%C3%98vrige_regioner_i_europ%C3%A6isk_USSR/Det_Kaspiske_Hav Den Store Danske: Det Kaspiske Hav]</ref> Til sammenligning har almindelig havvand en salinitetsværdi[[salinitet]]sværdi på 3,5%.<ref>[http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Geografi/Naturgeografi/Oceanografi/salinitet Den Store Danske: Salinitet]</ref>
<!--
{| border="1" cellpadding="2" cellspacing="0" align="right" width="280"
! colspan="2" align=center bgcolor="#CCEEFF" | Fakta
|-----
| Areal || 436.000 km²
|-----
| Middeldybde (m) || 182
|-----
| Største dybde (m) || 1.025
|-----
| Volumen || 78.200 km³
|-----
| Oplandsareal || 1.400.000 km²
|-----
| Vandspejlskote (m) || -28
|-----
| valign="top" | [[Verdens lande|Land]] || [[Aserbajdsjan]], [[Iran]], [[Kasakhstan]], [[Rusland]], [[Turkmenistan]]
|}
-->
 
Det '''Kaspiske Hav''' (på [[russisk]] Каспийское море, ''Kaspijskoje more'') ligger på grænsen mellem [[Asien]] og [[Europa]] mellem landene [[Iran]], [[Aserbajdsjan]], [[Rusland]], [[Kasakhstan]] og [[Turkmenistan]]. De største byer ved det Kaspiske Hav er den russiske havneby [[Astrakhan]] og den aserbajdsjanske hovedstad [[Baku]].
 
Det Kaspiske Hav er verdens største [[sø|indsø]] ud fra dens volumen. Søen bliver kaldt for et ''hav'', idet [[romer]]ne, da de opdagede den og så det salte vand, navngav den "''Mare Caspium''". Mange geografer opfatter dog i dag det Kaspiske Hav som en sø, da den er helt omgivet af land. Søens gennemsnitlige saltindhold, [[salinitet]], er 1,3%. Saltet er ikke ligeligt fordelt i søen. Mod nord er vandet mere fersk, mens den sydlige del har et højere saltniveau og i den afskårede, lavvandet havbugt Kara-Bogaz-Gol på østbredden er salinitetsværdien hele 32%.<ref>[http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Rusland_og_det_tidligere_Sovjet/%C3%98vrige_regioner_i_europ%C3%A6isk_USSR/Det_Kaspiske_Hav Den Store Danske: Det Kaspiske Hav]</ref> Til sammenligning har almindelig havvand en salinitetsværdi på 3,5%.<ref>[http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Geografi/Naturgeografi/Oceanografi/salinitet Den Store Danske: Salinitet]</ref>
 
Det Kaspiske Hav er meget rigt på [[olie]] og [[naturgas]]. I søen er der endvidere et omfattende fiskeri, og den mest kendte fisk er [[stør]]en. Rognen fra denne bruges til produktion af russisk [[kaviar]].
Line 62 ⟶ 42:
Det Kaspiske Hav er delt op i en lavvandet nordlig del og en dybere sydlig del. De to halvdele adskilles af en lavvandet passage, som forbinder halvøerne [[Apsjeron]] (i [[Aserbajdsjan]]) og [[Tjeleken]] (i [[Turkmenistan]]) på hver sin side af søen. Til søen regnes også den meget lavvandede bugt [[Kara Bogaz Gol]] lige nord for Tjeleken-halvøen; men denne bugt er ved at forvandles til en salt sumpmark og er næsten afskåret fra det Kaspiske Hav af en landtange.
 
== ReferencerKilder ==
{{reflist}}
[[File:Surikov1906.jpg|thumb|444px|left|Stenka Razin (Vasily Surikov, 1906)]]
 
== Eksterne henvisninger ==
{{CommonskatCommonscat|Caspian Sea}}
 
{{Coor title d|40|N|51|E|type:waterbody|display=inline,title}}