Jøder i Danmark: Forskelle mellem versioner

[[File:Mosaisk_Nordre_Begravelsesplads_1.JPG|thumb|[[Mosaisk Nordre Begravelsesplads]], etableret [[1694]] og siden udvidet flere gange]]

De første jøder bosatte sig i [[Glückstadt]] i [[Holsten]], da de kom i [[1634]]. En sefardisk jøde, [[Diego Texiera de Matos]], som var bosat i [[Hamborg]], havde i [[1657]] lånt [[Frederik 3.]] en stor sum penge blandt andet på det vilkår, at forholdene for de sefardiske jøder skulle lettes. Dette medførte, at de førhen strenge forbud mod indvandring og bosættelse af jøder i Danmark blev ophævet til fordel for de sefardiske jøder. Dette [[privilegium]] blev stadfæstet [[14. december]] [[1670]] af [[Christian 5.]] som senere udvidede det ved forordningen af [[30. juli]] [[1684]]. I [[1750]] blev dette privilegium fornyet, således at de sefardiske (eller portugisiske) jøder uhindret kunne rejse om i landet, mens derimod de såkaldte [[Tyskland|tyske]] jøder kun havde lov efter speciel tilladelse for hver enkelt at bosætte sig i landet. Den første jødiske menighed i Danmark dateres til [[1684]]. Til den nævnte frihed blev der i årenes løb knyttet vilkår, som bevirkede, at privilegiet kun sjældent blev benyttet. Således bestemtes det ved plakat af [[9. september]] [[1726]], at ingen jøde måtte nedsætte sig i [[København]], uden at han ejede en sum af 1000 rigsdaler, eller også at han forpligtede sig til inden en vis bestemt tid af egne midler at opføre et hus af en bestemt størrelse eller at indrette manufakturer for visse varer. Endvidere måtte ingen kristne tjene hos nogen jøde, en bestemmelse, som dog, "efter den jødiske Nations vemodige Bøn" blev forandret derhen, at jøderne nok måtte holde kristne tjenestefolk, men at de af kvindekønnet måtte være i en alder af mindst 50 år og af mandekønnet mindst 30 år, hvilket påbud dog nogle år efter atter blev hævet på grund af den vanskelighed, der viste sig ved at tilvejebringe tjenestefolk efter disse specifikationer. Endelig var det forment jøderne at lade deres børn gå i kristne skoler, og i [[1728]] udkom endog en kongelig befaling, der pålagde alle jøder, der boede i København, at møde hver torsdag i [[Vajsenhuset|Vajsenhus]]-kirken, "for at høre Kristendommens lære forklares", men denne forordning blev snart igen ophævet på grund af umuligheden af dens gennemførelse.