Frederikssundbanen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Addbot (diskussion | bidrag) m Bot: Migrerer 4 interwikilinks, som nu leveres af Wikidata på d:q2106670 |
Endaner (diskussion | bidrag) |
||
Linje 8:
Med anlæggelsen af den nye [[Københavns Hovedbanegård|hovedbanegård]] i [[1911]] blev persontogstrafikken omlagt via [[Valby Station|Valby]] og [[Vanløse Station|Vanløse]]. Godstrafik til banen forsatte at køre via Frederiksberg Station indtil godstrafikkens afvikling.
I perioden [[1928]] til [[1936]]
Linje 19:
Omkring 1940 blev det besluttet at anlægge dobbeltspor fra Vanløse til Herlev. Uheldigvis var der på denne strækning en del krydsninger med de skærende veje, og derfor valgte man allerede dengang af sikkerhedsmæssige årsager at lægge store dele af banen op på banedæmninger for at minimere højdejusteringer af de omkringliggende veje. En stor del af arbejdet blev udført som beskæftigelsesarbejde på grund af den store arbejdsløshed, men i løbet af 1942/1943 gik dele af arbejdet i stå på grund af cementrestriktioner, da de tyske militæranlæg bl.a. på den jyske vestkyst krævede sit. Jordarbejderne blev først afsluttet i 1944, hvorefter arbejdet gik helt i stå pga. materialemangel til bl.a. køreledninger. Den 15. maj 1949 var banen klar til åbning som S-bane – dog kun på hverdage. I oktober blev der så også indført elektrisk drift om søndagen.
Strækningen fra [[Herlev Station|Herlev]] til [[Ballerup Station|Ballerup]] forblev enkeltsporet indtil november 1966, hvor man havde anlagt
For beboerne langs linjen var der tale om signifikant forbedret betjening – fra at have 16 tog i hver retning på hverdage, kom man med S-toget op på 58, ligesom rejsetiden blev forkortet med 14 minutter.
Linje 25:
=== [[Ballerup Station|Ballerup]] som endestation ===
I 1949 blev kun
I begyndelsen af 1950
=== Strækningen Ballerup-Frederikssund ===
Allerede i 1975 regnede man med i DSBs såkaldte "Plan 90", at der skulle etableres S-bane til Frederikssund. I første omgang skulle det være med dobbeltspor til et nyt regionalt center i Måløv, og derefter med enkeltsporet senere som dobbeltsporet bane. Driften af banen var imidlertid en dyr fornøjelse, og i 1978 erstattede man de bedagede MO-vogne med lokomotivtrukne dieseltog med [[Litra MX 1001-1045|MX-lokomotiver]] og regionaltogvogne, som var frigjorte fra andre strækninger – og da værkstedet for dette materiel var i København, gav det en del tomkørsel til og fra Ballerup i forbindelse med eftersyn mv. Derfor var der gode økonomiske grunde til at omdanne Frederikssundbanen til en S-bane, ligesom antallet af rejsende var stigende.
Først i maj 1984 blev det på Hovedstadsrådets møde besluttet, at elektrificere strækningen Ballerup-Frederikssund som enkeltsporet bane. Forud for denne principbeslutning var gået adskillige diskussioner, idet man anså det for økonomisk urealistisk at udbygge Frederikssundbanen til samme standard som for andre S-baner; derimod kunne en løsning med faste krydsningsstationer på en enkeltsporet bane med bibeholdelse af det eksisterende sikringsanlæg og opretholdelse af mange af de eksisterende niveauoverskæringer gennemføres relativt billigt – og tillade 20-minutters drift. Imidlertid hvilede dette på forudsætninger om, at man dels satte hastigheden op fra 75 km/t til 100 km/t, og at standsningsstedet Oppe-Sundby skulle nedlægges. Specielt sidstnævnte gav anledning til mange protester i Frederikssund.
Linje 39:
Ved S-banens åbning blev rejsetiden mellem Frederikssund og [[Københavns Hovedbanegård]] afkortet fra op til 70 min til 47 min.
Passagertallene var stigende, de faste krydsningsstationer gav ofte forsinkelser ligesom de umuliggjorde udvidelse af antallet af tog til mere end 3 i hver retning pr. time (20
I dag trafikeres banen af S-togslinjerne [[H (S-tog)|H]] og [[C (S-tog)|C]].
|