|
Ottave rime spiller en stor rolle i [[kunstdigtning]]en, og stammer vistnok fra den italienske [[folkedigtning]]s ''rispetti''; den består af otte [[Jambe|jambiske]] verslinier, hver oprindelig på elleve [[stavelse]]r. [[Rim]]stillingen er korrektest abababcc og alle rimene kvindelige; men de [[Romanske sprog|ikke-romanske]] digtere lader hyppig kvindelige og mandlige rim veksle og benytter friere rimstillinger for de tre første rimpars vedkommende. Ofte går ottave rime blot under navnet "stanzer", uagtet dette ord egentlig betyder strofer i al
almindelighed. Den italienske [[renaissance]]s [[epik]]ere — [[Angelo Poliziano|Poliziano]], [[Luigi Pulci|Pulci]], [[Bojardo]], [[Ludovico Ariosto|Ariosto]], [[Tasso]] — og deres senere efterfølgere ([[MariniGiambattista Marino|Marino]], [[Alessandro Tassoni|Tassoni]], [[Forteguerri]]) har bestandig benyttet de rolig fremskridende og dog afvekslingsrige ottave rime; også i ældre og nyere tid [[spanier]]ne ([[Espronceda]]) og [[portugiser]]ne ([[Camões]]). [[Romantikken]] ved år 1800 bragte strofeformen højlig i mode rundt om i Landenelandene, — her kan navnlig mindes om [[Byron]]s ''Childe Harold'' og ''Don Juan''. I den dansk-norske digtekunst har digterne tit anvendt den: [[Oehlenschläger]], [[J.L. Heiberg]], [[Carsten Hauch|Hauch]], [[Ibsen]], [[Chr. K.F. Molbech|Molbech]], [[Ernst von der Recke|von der Recke]], men især [[Frederik Paludan-Müller|Paludan-Müller]] (''Danserinden'', ''Luftskipperen og Atheisten'', ''Adam Homo'').
digtekunst har digterne tit anvendt den: [[Oehlenschläger]], [[J.L. Heiberg]], [[Hauch]], [[Ibsen]], [[Molbech]], [[Ernst von der Recke|von der Recke]], men især [[Paludan-Müller]] (''Danserinden'', ''Luftskipperen og Atheisten'', ''Adam Homo'').
== Kilder ==
|
