Gendarm: Forskelle mellem versioner

'''Grænsegendarmeriet''' oprettedes ved kongelig resolution af [[4. december]] [[1838]] af tre [[rytterregiment]]er i [[Holsten]] og var underlagt hæren indtil [[1864]]. Gendarmeriet kæmpede i [[2. Slesvigske Krig|1864-krigen]] sammen med det [[Slesvig (område)|slesvigske]] gendarmeri som en [[militær]] enhed og blev herefter nedlagt. Korpset blev genoprettet i [[1866]] og virkede herefter som et militært organiseret grænsetoldpoliti-korps ved [[Kongeå]]grænsen. Fra d. [[5. maj]] [[1920]] fungerede korpset langs den nuværende grænse. Under [[2. verdenskrig]] faldt korpsets chef [[oberst]] [[Svend Paludan-Müller]] i ildkamp mod [[Gestapo]] og tyske militære enheder, d. [[26. august]] [[1944]]. Blev i [[1952]] omdannet til et civilt korps (Toldgrænsekorpset). Korpset bevogtede den danske grænse mod [[Tyskland]] indtil 1958, (patruljeringen foregik til fods ad [[gendarmstien]], og hver enkelt gendarm havde et bestemt stykke af grænsen at passe) I 1958 blev der indført mobilpatruljer i korpset, som blev dirigeret fra radiostationen i Gråsten. Enkelte stedetsteder, blandt andet i skovene i Kruså, fortsatte gendarmerne som fodpatrulje, som først ophørte den 1, april 1969. Korpset blev nedlagt 1. april 1969 og politiet påbegyndte at køre patruljer langs med grænsen i 1970. I en længere periode var korpsets uniformer lyseblå og blev af samme grund kaldt "de blå gendarmer" (i lighed med Estrups gendarmerikorps, se nedenfor).