Iver Axelsen Thott: Forskelle mellem versioner

På Nykøbingmødet besluttede svenskerne at indsætte Erik Axelsen som svensk rigsforstander, hvilket må have givet anledning til vrede eller mistillid fra Christian 1. vrede mod Axelssønnerne. I alle fald fratog kongen Philippus Axelsens arvinger [[Tranekær]]; men dette, bevirkede igen, at Erik og Iver sendte kongen deres opsigelsesbreve, Iver ved pinsetid [[1467]]. Han sad nu som faktisk uafhængig hersker på Gulland i 20 år og befriede Erik i Stockholm i sommeren [[1467]]. Deres og broderen Laurens’ gods i Danmark var da blevet tildømt kronen. Af ejendomme havde Iver Axelsen foruden Herlev [[Lillø Slot]], ligeledes i Gers Herred, og af len [[Sølvitsborg Len|Sølvitsborg]] samt [[Gers Herred|Gers]] og [[VillandsVilland Herred|VillandsVilland]] herreder og [[Væ]] by i pant. Kongen lod nu Sølvitsborg og Lillø belejre, og i september måtte soldaterne på Sølvitsborg overgive slottet. Lillø derimod holdt sig i vinteren [[1467]]-[[1468|68]], og det lykkedes Iver i 1468 at bringe gården undsætning, men samme år erobrede kongens tropper Lillø, som blev nedrevet. De forsøg, som gjordes på at bringe et forlig i stand mellem kongen og Iver (ved møder i [[Halmstad]] 1468 og i [[Lübeck]] 1469), førte ikke til noget.

Ved fredsmødet i [[Kalmar]] 1472 mellem Danmark og Sverige bestemtes bl.a., at Iver Axelsen foreløbig skulle have Gers Herred, Væ og VillandsVilland Herred tilbage, indtil det kunne blive pådømt, hvorvidt disse len tilkom ham eller kongen, og en lignende dom skulle fældes om Sølvitsborg, uden at Iver dog skulle have dette len tilbage inden dommens afsigelse.