Fredrika Bremer: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata
Linje 5:
(på [[Dansk (sprog)|dansk]] med titel ''Nabofamilierne'').
 
OmtrendtOmtrent samtidig med, at [[fru Gyllembourg]] i [[Danmark]] begyndte at skildre den dannede [[middelklasse]]s liv, gjorde Fredrika Bremer det samme samfundslag til genstand for sine skildringer. Fredrika Bremers opfattelse er elskværdigere, hendes fortællemåde mere [[humoristisk]]; navnlig beundrer hendes landsmænd den "äkta svenska lokalfärgen" i skildringerne. Overalt i den gotisk-germanske verden, i [[Amerika]] ikke mindre end i [[Europa]], vandt hendes bøger en udbredelse, som ingen svensk bog, end ikke ''[[Frithiofs saga]]'' havde opnået. Selv udvikledes hun gennem denne forfattervirksomhed, gennem hvilken hun arbejdede på at klare sig sin egen livsopfattelse og bringe den harmoni ind i tilværelsen, hun sukkede efter. Efter [[1840]] syslede hun mere og mere med religiøse spørgsmål, drevet dertil lige så meget af sin higende intelligens som af sin varme følelse. [[David Strauss|Strauss]]' ''Jesu liv'' og den derved fremkaldte bevægelse i Sverige bragte hende til at skrive ''Morgonväkter'' (1843), der indeholder hendes alt andet end [[ortodoks]]e [[trosbekendelse]].
 
Aldrig "færdig", altid søgende efter "väckelser till ny utveckling" begyndte hun i sit 48. år en række vidtløftige rejser. Et helt år opholdt hun sig i [[København]], hvor hun sluttede venskab med mange fremragende personligheder, således [[H.C. Ørsted]], [[Ingemann]], [[H.C. Andersen]] og mange flere. Over [[England]] drog hun til [[Amerika]]. Overalt havde hendes bøger skaffet hende venner, der længtes efter at gøre hendes personlige bekendtskab; i [[Nordamerika]], hvor hun færdedes i to år, omgikkes hun blandt andre [[Henry Wadsworth Longfellow|Longfellow]] og [[James Russell Lowell|Lowell]], [[Ralph Waldo Emerson|Emerson]] og [[Henry Ward Beecher|Beecher]]. Skildringen af denne rejse udkom [[1853]] i 3 bind under titel ''Hemmen i nya verlden'' og bringer en rigdom af iagttagelser, især af de sociale forhold, ikke mindst kvindernes stilling. Nogle år efter udsendte hun, vel vidende, at hun derved satte hele sin popularitet på spil, romanen ''[[Hertha]]'', et indlæg for kvindens ret til selvstændig udvikling. Den blev modtaget med skarp kritik, både fordi den hørte til den efter datidens æstetik absolut forkastelige "tendensdigtning", og fordi dens tendens var samfundsfarlig. Forsvarere fandt den dog også, og Sverige fik således sin kvindesagsdebat få år efter den danske [[Clara Raphael|Clara-Raphael-fejde]].