Karelen (landskab): Forskelle mellem versioner

Den grænse, som Karelen fik ved afslutningen af 2. verdenskrig, mindede om grænsen under [[Peter den Store]] fastsat ved [[Freden i Nystad]] i 1721 ved afslutningen af den [[Store Nordiske Krig]]. I forhold til grænsedragningen fra [[Freden i Tartu]] [[1920]], overlod Finland 39 landkommuner, köpingarna [[Björkö, Karelska näset|Björkö]] og [[Lahdenpohja]] samt städernebyerne [[Kexholm]], [[Sordavala]] og [[ViborgVyborg]].

Af de tilbageværende dele af det overdragne Karelen, det vil sige det, som blev tilbage af [[ViborgsVyborgs län]], dannedes [[Kymmene län]] (den del af Korpiselkä kommune, som blev tilbage i Finland, tillagdesblev lagt til [[Kuopio län]]), som på sin side forenedes med [[Södra Finlands län]] i [[1997]]. Det nye landskab [[Norra Karelen]] befinder sig i [[Östra Finlands län]].

PåI den[[Sovjetunionen]] kommunistiske,dannedes russiske side dannede mani [[1920]] den Karelska Arbejderkommune og i [[1923]] den Karelska Autonome Socialistiske Sovjet-Republik (Karelske ASSR), som straks efter vinterkrigens afslutning omdøbtes til [[Karelsk-finske SSR]]. DetsSovjetrepublikkens autonome stilling ophørte i [[1956]], da [[Stalin]] døde. Da Sovjetunionen opløstes [[1991]], kom Østre Karelen til at delvist tilhøre Rusland til trods for, at der overvejedes fuld selvstændighed{{who}}. I dag kaldes regionen for den [[Karelen (republik)|Karelske Republik]].