Edvard Brandes: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata |
Bonk (diskussion | bidrag) |
||
Linje 8:
=== Duel og fængsel ===
Som [[teater]]kritiker på [[Politiken]] anmeldte Brandes i februar 1900 skuespilleren [[Robert Schyberg]]s optræden i [[Holberg, Ludvig|Holberg]]-stykket [[Gert Westphaler]] på [[Det Kongelige Teater]] meget hånligt, antydende at Schyberg havde gjort i bukserne.<ref name=":0">Sune Christian Pedersen: På liv og død. Duellens historie i Danmark. Gyldendal 2003.</ref>
Denne fornærmelse tog Schyberg meget ilde op, ikke mindst fordi han mente at Brandes systematisk forfulgte Det Kongelige Teaters skuespillere som led i en radikal kamp mod den konservative kulturbastion. Han opsøgte Brandes på åben gade uden for Politiken og slog ham i ansigtet med ordene "Ved De at De er en Æsel!" Det udviklede sig til en art fægtekamp mellem den rasende Brandes, som kæmpede med sin [[paraply]] mod Schyberg, der for sin del fægtede med en kraftig stok som han havde købt umiddelbart før episoden, og kampen førte så vidt at paraplyen knækkede.<ref name=":0" />
<nowiki> </nowiki>Som planlagt af Schyberg vakte optrinnet stor opsigt, og følgende hånede den konservative presse, i særdeleshed [[Forposten]], Brandes for at være blevet pryglet offentligt ved flere lejligheder uden at kræve oprejsning ved en duel. At prygle Dr. Brandes var åbenbart en ufarlig forlystelse, skrev bladet.<ref name=":0" />
Brandes krævede at teateret fyrede Schyberg, og teaterchefen, Grev [[Christian Conrad Sophus Danneskjold-Samsøe]], forsøgte at få Schyberg til i det mindste at undskylde. Schyberg nægtede dog og skrev i stedet et hånligt indlæg om Brandes i [[Vort Land]], hvilket teaterchefen takserede til 14 spilledages karantæne.<ref name=":0" />
Til overraskelse for mange, ikke mindst Schyberg selv, var Brandes nu alligevel blevet så provokeret at han udfordrede ham til duel. Brandes valgte, som udfordrer, at de skulle duellere på pistoler - hvilket utvivlsomt var klogt eftersom Schyberg som kongelig skuespiller naturligvis havde modtaget fægtetræning.
Den 10. februar mødtes de til duel i [[Ermelunden]], men de regler som sekundanterne havde aftalt for duellen, tillod næppe duellanterne at tage ordentligt sigte før affyring, og ingen af skuddene ramte. De mediebevidste duellanter udsendte efterfølgende straks en pressemeddelelse om duellens forløb, men i stedet for at give oprejsning vakte historien stor latter i den københavnske offentlighed og førte blot til mere hån og opfindsomme pressehistorier om duellens komiske forløb - historier som efterfølgende førte til højtidelige officielle dementier fra sekundanterne.<ref name=":0" />
Da dueller længe havde været forbudt, resulterede historien i sidste ende til at begge kamphaner blev idømt 14 dages hæfte. Brandes benyttede fængselsopholdet til at lære [[hollandsk]].<ref>Peder Bundgard: ''København – du har alt'', forlaget Borgen, København 1996, ISBN 87-21-00499-4</ref>
== Forfatter ==
Brandes var også en produktiv forfatter af skønlitteratur, fortrinsvis af skuespil. I [[1899]] udgav han dog romanen ''Det unge Blod'' som, da den kom frem, vakte forargelse i de mere konservative kredse. De forargelige passager er set med nutidens øjne temmelig uskyldige, men i det bornerte, victorianske samfund i slutningen af [[1800-tallet]] var beskrivelser af en kvindes vellyst ved sex (både med sin mand, som hun ikke bryder sig om, på bryllupsnatten og senere i et sidespring) alt for direkte til at kunne tolereres. I en skrivelse fra justitsminsteriet nævnes det, at det specifikt var de forekommende steder på bogens side 92 og 129, som var for meget. Som et eksempel på de forargelige linjer citeres her fra s. 92: {{citat|Hendes Bryllupsnat - hun maatte tilstaa det, ikke uden en vis Selvlede - havde ikke været hende ubehagelig. Den stærke Attraa hos hendes Mand havde ikke været hende imod, da han bemægtigede sig hende. Hun ''havde'' følt en art Vellyst ved denne Mandsvilje. Selv om hun ikke havde gengældt hans Kærtegn, og ikke havde nydt den samme Lykke som han, saa havde hun behaget sig i at blive Kvinde. Hun var tilfreds med ingen Nysgærrighed mere at skulle nære - hun syntes, hun modnedes - blev helt sig selv, idet hun blev underkastet Menneskers højeste Drift.|''Det unge Blod'', s. 92-93}}
Bogen blev beslaglagt, men diskussionen ved dens fremkomst havde allerede sikret den et stort salg som cirkulerede rundt i samtidens læsekredse. Brandes blev tildelt en bøde på 200 kr og 20 dages hæfte<ref>Max Iversen – ''Forbudte bøger'', Kirschbaum-Jørgensens Forlag, København, 1948, s. 34</ref>. Edvard Brandes' skuespil findes bevaret i [[Dramatisk Bibliotek]] på [[Det Kongelige Bibliotek]]. Brødrerne Brandes korresponderede med [[August Strindberg]], Oscar Levertin og en rad andre nordiske forfattere, ''Georg og Edv. Brandes' Brevveksling med nordiske Forfattere og Videnskabsmænd'' udkom i 8 bind 1939-42.
| |||